Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler fastsættelse af lejen for en 127 m² stor beboelseslejlighed beliggende på Nørrebrogade i København. Lejemålet blev efter en omfattende modernisering i 2020 udlejet første gang den 30. juni 2020 efter reglerne om gennemgribende forbedrede lejemål i Lejeloven § 19, stk. 2. Tvisten opstod, da lejeren indbragte lejens størrelse for huslejenævnet med påstand om, at den aftalte leje oversteg det lejedes værdi.
Udlejer dokumenterede moderniseringen ved fremlæggelse af et byggeregnskab, der viste samlede udgifter på 966.958,48 kr., hvoraf forbedringsandelen udgjorde 627.148,42 kr. Dette beløb oversteg væsentligt den dagældende beløbsgrænse for gennemgribende modernisering. Moderniseringen omfattede blandt andet:
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og konstaterede, at betingelserne for at anvende Lejeloven § 19, stk. 2 var opfyldt, herunder overholdelse af orienteringspligten i Lejeloven § 21, stk. 1 og energimærkekravet i Lejeloven § 19, stk. 6. Nævnet vurderede dog, at den årlige leje pr. 1. januar 2023 på 211.747,21 kr. (1.667,30 kr. pr. m²) væsentligt oversteg det lejedes værdi jf. den dagældende Boligreguleringslov § 5, stk. 2. Nævnet nedsatte derfor lejen til 190.500 kr. årligt (1.500 kr. pr. m²), hvilket udlejer efterfølgende indbragte for ankenævnet.
| Reguleringstype | Ikrafttræden | Årlig leje (kr.) | Kr. pr. m² |
|---|
| Oprindelig leje | 30.06.2020 | 196.848,01 | 1.550,00 |
| Skatter og afgifter | 01.09.2022 | 203.603,05 | 1.603,17 |
| Nettoprisindeks | 01.01.2023 | 211.747,21 | 1.667,30 |
Ankenævnet har truffet afgørelse om at ændre huslejenævnets beslutning og godkende den aftalte leje fuldt ud. Udlejer har dermed fået medhold i, at lejen ikke er urimelig høj.
Ankenævnet godkender den aftalte leje pr. 1. januar 2023 på 211.747,21 kr. årligt, svarende til 1.667,30 kr. pr. m².
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.


Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i en ejendom opført i 1882. Lejeforholdet startede den 15. marts 2017, og lejen var fastsat efter Boligreguleringsloven § 5, stk. 1. Lejeren, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden (som senere udtrådte), indbragte sagen for Huslejenævnet med påstand om, at lejen oversteg både den korrekt beregnede leje, inklusive forbedringstillæg, og det lejedes værdi, jf. Boligreguleringsloven § 7, stk. 2 (nu Lejeloven § 23, stk. 2).
Lejeren anfægtede specifikt udlejerens beregning af forbedringstillæg for generelle og individuelle moderniseringer. Lejeren mente, at "eget arbejde" ikke kunne medtages, og at fordelingen mellem sparet vedligeholdelse og forbedringer var forkert. Særligt blev udgifter til gulvudskiftning og vedligeholdelsesudgifter til bjælker i etageadskillelsen, indskudsler og nyt gulv fremhævet som poster, der ikke burde indgå i beregningen. Lejeren fastholdt også, at den godkendte leje pr. 1. marts 2021 væsentligt oversteg det lejedes værdi.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
En detaljeret gennemgang af de gældende skattesatser, progressionsgrænser og fradrag i ejendomsskatteloven for de kommende to år.
Udlejeren fastholdt de opgjorte tillæg for individuelle forbedringer og henviste til tidligere afgørelser i boligretten og ankenævnet for lignende lejemål i ejendommen. Udlejeren argumenterede for, at udgifter til nyt gulv (inkl. gulvafslibning) var en nødvendig del af gulvudskiftningen og skulle medtages med 50% forbedring. Udlejeren mente desuden, at udgifter til emhætte, elektriker (med 100% eller minimum 90% forbedring), ventilation og vandledninger/faldstammer skulle godkendes som forbedringer, selvom de ikke var specifikt nævnt i lejekontrakten, da de var en del af de udførte forbedringer i lejemålet.
Huslejenævnet behandlede sagen efter Lejeloven § 38 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Nævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og indhentede oplysninger fra udlejer og tidligere afgørelser i ejendommen. Ankenævnet besigtigede ligeledes lejemålet og bekræftede Huslejenævnets beskrivelse af lejemålet, som var udstyret med ringeanlæg, vaskeri, fjernvarme, termoruder, vandmåler, ny el, nyere moderniseret køkken og badeværelse.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige l...
Læs mere
En lejer indbragte en sag for Huslejenævnet i København med krav om nedsættelse af huslejen for en 52 m² beboelseslejlig...
Læs mereNy bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger: Opdaterede regler for markedspris, afhændelse og dokumentationskrav