Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist om størrelsen af forbedringstillæg for en række arbejder udført i en ejendom fra 1903. Udlejer havde varslet lejeforhøjelser for etablering af salto-låsesystem, branddøre, sprinkling og røgalarmer, isolering samt videodørtelefon. Den centrale uenighed bestod i, hvordan udgifterne til byggeplads og stillads skulle fordeles mellem disse forbedringsarbejder og et sideløbende projekt med etablering af nye tagboliger.
Udlejer havde medtaget en væsentlig andel af de samlede byggeplads- og stilladsudgifter på over 6,8 millioner kr. i beregningen af forbedringstillæggene for de eksisterende lejemål. Udlejer argumenterede for, at disse var nødvendige følgeudgifter til de pågældende arbejder, og at de var fordelt forholdsmæssigt efter håndværkerudgifternes størrelse.
Lejer gjorde gældende, at udgifterne til stillads og byggeplads udelukkende burde tilskrives etableringen af de nye tagboliger. Derudover satte lejer spørgsmålstegn ved, om isolering af etagedækket overhovedet kunne betragtes som en forbedring, da der i forvejen var indblæst isolering.
Huslejenævnet havde i første omgang nedsat tillæggene betydeligt med henvisning til en tidligere afgørelse i samme ejendom. Nævnet godkendte kun de varslede lejeforhøjelser delvist efter Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere boligreguleringslovens § 5, stk. 1). Denne afgørelse blev efterfølgende indbragt for ankenævnet af udlejer.
Ankenævnet traf en afgørelse, der gav udlejer delvist medhold ved at forhøje de tillæg, som huslejenævnet oprindeligt havde fastsat, men anerkendte ikke udlejers fulde beregning.
Ankenævnet konstaterede efter en besigtigelse, at tagprojektet havde medført en ekstraordinær forøgelse af byggeplads- og stilladsudgifterne. Nævnet vurderede, at udlejer ikke blot kunne fordele den fulde udgift forholdsmæssigt på forbedringerne i de eksisterende lejemål. I stedet fastsatte nævnet skønsmæssigt, hvad de "rimelige og normale" udgifter til byggeplads ville have været for de specifikke arbejder alene.
| Arbejdstype | Godkendt tillæg pr. m² (kr.) |
|---|
| Årligt tillæg for lejemålet (kr.) |
|---|
| Sprinkling og røgalarm | 19,68 | 1.318,56 |
| Branddøre | 20,37 | 1.365,07 |
| Salto-låse | 10,68 | 715,85 |
| Videotelefoni | 1,42 | 94,17 |
| Isolering | 22,87 | 1.531,99 |
Ankenævnet godkendte forbedringstillæggene jf. Lejeloven § 128. Som følge af de justerede tillæg blev udlejer pålagt at:
Udlejer blev ikke pålagt tillægsgebyr, da lejer ikke fik fuldt medhold i sin påstand.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.



Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 46 m2 i en ejendom opført i 1882 i København. Lejeforholdet startede den 1. oktober 2014, og lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet den 21. marts 2022 med krav om nedsættelse af lejen.
Lejeren gjorde gældende, at den opkrævede leje var for høj allerede ved indflytningen og løbende var steget. Lejeren anførte, at den samlede leje på 1.706 kr. pr. m2 oversteg det lejedes værdi, jf. Lejeloven § 23, stk. 2. Desuden bestred lejeren udlejerens dokumentation for lejens sammensætning og forbedringer udført efter lejeforholdets indgåelse. Specifikke indsigelser omfattede:
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke i en principiel sag om maksimalpris og værdiansættelse af forbedringsarbejder i en andelslejlighed.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Udlejeren fastholdt, at lejen var fastsat korrekt i henhold til Lejeloven § 19, stk. 1. Udlejeren argumenterede for, at det lejedes værdi kun er relevant ved lejereguleringer, ikke ved lejefastsættelsen. Udlejeren ønskede godkendelse af tillæg for bagtrapper, baseret på tidligere afgørelser, og påpegede regnefejl i Huslejenævnets oprindelige afgørelse. Udlejeren forsvarede også inklusion af udgifter til diverse materialer og en længere byggeperiode for tabt leje. Endvidere henviste udlejeren til praksis for godkendelse af teknikerhonorarer og forbedringsandele for el-installationer.
Sagen blev behandlet efter Lejeloven § 38, stk. 1 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Huslejenævnet og senere Ankenævnet foretog besigtigelser af lejemålet. Undersøgelsen omfattede en detaljeret gennemgang af den omkostningsbestemte leje, hensættelser til vedligeholdelse i henhold til Lejeloven §§ 117, 119 og 120, samt generelle og individuelle forbedringstillæg. De individuelle forbedringer inkluderede badeværelse, el-installationer, gulve, klimadør, VVS, køkken, garderobe, hårde hvidevarer, tømrerarbejde, låse, eget arbejde, tekniker- og administrationshonorarer, tabt leje, byggelånsrenter og finansieringsudgifter. Nævnet vurderede også spørgsmålet om passivitet i forhold til lejers indsigelser og den treårige forældelsesfrist for krav om lejenedsættelse, jf. Lejeloven § 40, stk. 1.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem lejere og udlejer vedrørende størrelsen af et forbedringstillæg for opsætning af altaner...
Læs mereLov om konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om boligforhold samt opsigelse af fremlejegivere i almene boliger