Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen vedrører fastsættelse af forbedringstillæg for en række arbejder i en udlejet beboelseslejlighed på 64 m² i København Ø. Arbejderne omfattede etablering af saltolåse, branddøre, sprinkling og røgalarmer, isolering af etagedæk samt videodørtelefoner. Den centrale tvist i sagen var, om udgifter til byggeplads og stillads kunne medregnes i beregningsgrundlaget for disse forbedringer i henhold til Lejeloven § 128.
Lejeren indbragte oprindeligt sagen for huslejenævnet med ønske om at få nedsat de varslede lejeforhøjelser. Lejeren henviste til en tidligere afgørelse for en anden lejlighed i ejendommen, hvor nævnet havde nedsat tillæggene ved at ekskludere udgifter til byggeplads og stillads. Lejeren anførte, at udlejer forsøgte at omgå den tidligere afgørelse ved at indbringe sagen på ny for denne lejlighed.
Udlejer argumenterede for, at byggeplads- og stilladsudgifter er nødvendige følgeudgifter til forbedringerne. Selvom en betydelig del af disse udgifter knyttede sig til et samtidigt projekt med etablering af tagboliger, mente udlejer, at en rimelig andel af de fælles udgifter burde belaste de øvrige forbedringsarbejder.
Ankenævnet foretog en besigtigelse af ejendommen den 11. december 2025. Her konstaterede man omfanget af de udførte arbejder, herunder brandventilation, sprinkling i fællesarealer og isolering af etagedæk. Nævnet vurderede, at mens de samlede faktiske udgifter til stillads var ekstraordinært høje på grund af tagboligprojektet, ville arbejderne med låse, døre og sprinkling under alle omstændigheder have medført nødvendige udgifter til byggepladsindretning. Sagen blev behandlet efter reglerne om forbedringsforhøjelser i Lejeloven § 19, stk. 1 og Lejeloven § 19, stk. 2.
Ankenævnet valgte at ændre Huslejenævnets afgørelse til fordel for udlejer ved skønsmæssigt at godkende en del af byggeplads- og stilladsudgifterne. Udlejer fik dermed medhold i, at disse udgifter principielt kan medtages, selvom de blev nedsat i forhold til det oprindeligt varslede.
| Forbedringstype | Tillæg pr. m² (kr.) | Årlig forhøjelse for lejemålet (kr.) |
|---|
| Sprinkling & røgalarm | 19,68 | 1.259,70 |
| Branddøre | 20,37 | 1.303,95 |
| Saltolåse | 10,68 | 683,79 |
| Videodørtelefon | 1,42 | 89,96 |
| Isolering | 22,87 | 1.463,39 |
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.



Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 46 m2 i en ejendom opført i 1882 i København. Lejeforholdet startede den 1. oktober 2014, og lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet den 21. marts 2022 med krav om nedsættelse af lejen.
Lejeren gjorde gældende, at den opkrævede leje var for høj allerede ved indflytningen og løbende var steget. Lejeren anførte, at den samlede leje på 1.706 kr. pr. m2 oversteg det lejedes værdi, jf. Lejeloven § 23, stk. 2. Desuden bestred lejeren udlejerens dokumentation for lejens sammensætning og forbedringer udført efter lejeforholdets indgåelse. Specifikke indsigelser omfattede:
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.
Udlejeren fastholdt, at lejen var fastsat korrekt i henhold til Lejeloven § 19, stk. 1. Udlejeren argumenterede for, at det lejedes værdi kun er relevant ved lejereguleringer, ikke ved lejefastsættelsen. Udlejeren ønskede godkendelse af tillæg for bagtrapper, baseret på tidligere afgørelser, og påpegede regnefejl i Huslejenævnets oprindelige afgørelse. Udlejeren forsvarede også inklusion af udgifter til diverse materialer og en længere byggeperiode for tabt leje. Endvidere henviste udlejeren til praksis for godkendelse af teknikerhonorarer og forbedringsandele for el-installationer.
Sagen blev behandlet efter Lejeloven § 38, stk. 1 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Huslejenævnet og senere Ankenævnet foretog besigtigelser af lejemålet. Undersøgelsen omfattede en detaljeret gennemgang af den omkostningsbestemte leje, hensættelser til vedligeholdelse i henhold til Lejeloven §§ 117, 119 og 120, samt generelle og individuelle forbedringstillæg. De individuelle forbedringer inkluderede badeværelse, el-installationer, gulve, klimadør, VVS, køkken, garderobe, hårde hvidevarer, tømrerarbejde, låse, eget arbejde, tekniker- og administrationshonorarer, tabt leje, byggelånsrenter og finansieringsudgifter. Nævnet vurderede også spørgsmålet om passivitet i forhold til lejers indsigelser og den treårige forældelsesfrist for krav om lejenedsættelse, jf. Lejeloven § 40, stk. 1.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og Københavns Kommune som udlejer vedrørende lejens størrelse, specifikt et til...
Læs mere