Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler lejeniveauet og fraflytningsafregningen for et værelse på ca. 12 m² beliggende i en moderne lejlighed fra 2005 i København NV. Lejerne, der beboede værelset sammen, indbragte sagen for huslejenævnet med påstand om, at den månedlige leje på 7.000 kr. inklusive forbrug var for høj, samt at udlejers krav i forbindelse med fraflytning var uberettigede.
Udlejer gjorde gældende, at der var tale om en delelejlighed, hvor lejerne havde adgang til samtlige faciliteter på lige fod med udlejer, og at prisen var aftalt gensidigt ved indflytning. Lejerne anførte derimod, at der var tale om værelsesleje, og at lejen væsentligt oversteg det lejedes værdi. Ved fraflytningen opstod der yderligere uenighed om istandsættelse og el-regninger.
Udlejer tilbageholdt beløb fra depositummet til dækning af rengøring, ødelagt inventar (en moppe og skuffer i køleskab/fryser) samt en efterregning på elektricitet. Lejerne bestred kravene og anførte, at udlejer ikke havde fremsat kravene rettidigt efter fraflytningen, samt at elektricitet allerede var betalt eller indeholdt i lejen.
Nævnet foretog besigtigelse af ejendommen, der er udstyret med moderne faciliteter som elevator, dørtelefon og nyere køkken og bad, for at vurdere det lejedes værdi i henhold til Lejeloven § 42, stk. 2.
Huslejenævnet og efterfølgende Ankenævnet gav lejerne medhold i de væsentligste punkter.
| Udgiftstype | Påstået beløb (kr.) | Godkendt af nævnet | Begrundelse |
|---|---|---|---|
| Rengøring | 1.000 | Nej | Ikke fremsat rettidigt |
| Ødelagt inventar | 1.000 | Nej | Ikke fremsat rettidigt |
| El-efterregning | 2.435,30 | Nej | Indeholdt i lejen |
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Ankenævnet på Energiområdet har i januar 2016 truffet fire centrale afgørelser vedrørende elforbrug, sikkerhedsstillelse og gyldigheden af kundeforhold.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Århus Lejerforening, og en udlejer vedrørende tilbagebetaling...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en udlejer og en lejer vedrørende istandsættelseskrav i forbindelse med lejers frafl...
Læs mere