Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist om udlejers adgang til en udestue i et lejemål på Christiania med henblik på udbedring af vedligeholdelsesmangler. Huslejenævnet havde tidligere i 2023 pålagt udlejer, Fristaden Christiania, at genoprette udestuens vægge og tag efter skader forvoldt af et stillads. Tvisten opstod, da udlejer gennem Christianiasekretariatet varslede adgang til lejemålet i flere omgange i løbet af 2025 for at udføre arbejderne. Lejer afviste i første omgang adgang og gjorde gældende, at varslingen ikke var sket korrekt i henhold til Lejeloven § 103, stk. 1.
Lejer anførte, at han ikke havde modtaget de påberåbte varslingsbreve, og at Christianiasekretariatet ikke kunne optræde som udlejer eller fuldmægtig uden dokumentation. Lejer mente desuden, at arbejderne ikke kunne påbegyndes, mens sagen verserede ved nævnet, da det ville underminere hans retsstilling. Udlejer fastholdt, at Christianiasekretariatet administrerer fremlejeforholdene for Fristaden Christiania, og at der var varslet korrekt med over seks ugers varsel i det oprindelige brev fra maj 2025. Udlejer anførte endvidere, at de efterfølgende varsler med kortere frist udelukkende skyldtes lejers afvisning af adgang.
Huslejenævnet vurderede sagen efter Lejeloven § 108, stk. 1 og fandt, at de varslede arbejder ikke var til væsentlig ulempe for lejer, hvorfor seks ugers varslet i Lejeloven § 103, stk. 1 var gældende. Nævnet lagde til grund, at sekretariatet lovligt kunne agere på vegne af udlejer, og at det første varsel var overholdt.
Ankenævnet afviste at behandle lejers anke, da der ikke længere forelå en retlig tvist. Under sagens behandling ved ankenævnet blev det oplyst, at udlejer i mellemtiden havde fået adgang til udestuen.
Afgørelsen blev truffet med dissens, idet et mindretal i ankenævnet mente, at man burde have taget stilling til sagens realitet vedrørende varslingens korrekthed.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Her kan du læse om, hvordan du eller din repræsentant skal indsende ansøgninger og klager, afhængigt af om I bruger digitale løsninger eller PDF-blanketter.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).
Dette lovforslag er en del af en større forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Formålet er at samle de offentl...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist om vedligeholdelsesmangler i en ejendom på Dag Hammarskjölds Allé i København, opført i 1876. B...
Læs mereLovforslag om ret til etablering af ladepunkter til el-køretøjer i leje-, ejer- og andelsboliger