Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen drejer sig om en lejer, der har indbragt et krav mod udlejer vedrørende betaling for varme, vand og el samt en vurdering af, om en aftalt lejetalsregulering er gyldig. Lejemålet er beliggende i en ejendom, der både indeholder bolig og erhverv, og hvor der har hersket uenighed om det præcise boligareal og de tekniske målerforhold.
Lejer anførte, at de opkrævede beløb for forbrug var baseret på forkerte arealtal i BBR og mangelfuld måling. Lejer påpegede, at ejendommen var blevet udbygget uden opdatering af BBR, og at vand- og elmålerne dækkede hele ejendommen i stedet for kun lejemålet. Lejer mente derfor, at fordelingen af udgifter var uretmæssig og uigennemsigtig.
Udlejer argumenterede for, at der var indgået aftale om en fast fordelingsnøgle på 35 % af de samlede udgifter for præstegården. Udlejer mente, at de årlige opgørelser sendt til lejer udgjorde tilstrækkelige forbrugsregnskaber, og at det var en forudsætning for lejemålet, at der ikke blev opsat særskilte målere.
I henhold til lejekontrakten var der aftalt følgende månedlige a conto-beløb:
Det blev dog konstateret, at udlejer løbende havde opkrævet beløb baseret på det faktiske forbrug fra forrige periode i stedet for de faste a conto-beløb, og at der ikke var installeret individuelle målere for vand og el i overensstemmelse med Lejeloven § 68 og Lejeloven § 69.
Huslejenævnet traf en afgørelse, der i overvejende grad gav lejer medhold i de økonomiske krav vedrørende forbrug.
| Udgiftstype | Afgørelse | Tilbagebetalingsperiode |
|---|---|---|
| Varme | Difference over 800 kr./md. skal refunderes | 01.10.2022 - dags dato |
| Vand | Alt betalt skal refunderes (indeholdt i lejen) | 01.10.2022 - dags dato |
| El | Alt betalt skal refunderes (indeholdt i lejen) | 01.10.2022 - dags dato |
Alle tilbagebetalingskrav skal forrentes efter Forældelsesloven § 3, stk. 1 og afregnes senest den 1. april 2026.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Oversigt over otte nye afgørelser fra 2025 vedrørende tvister om el og fjernvarme, herunder sager om merforbrug, ubebyggede grunde og fortrydelsesret.
Ankenævnet på Energiområdet har behandlet sager om efterbetaling, hvor en særlig branchenorm sikrer forbrugere mod krav ældre end det foregående forbrugsår.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende opkrævning af aconto vand og eventuelle tillægsopkrævn...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende det aflagte vandregnskab for perioden 1. januar til 31...
Læs mere