Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende manglende vedligeholdelse af et dørhåndtag i et lejemål på 61 m² i Sønderborg. Lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet den 19. december 2025, da udlejeren ikke havde udbedret forholdet permanent, på trods af at være blevet gjort opmærksom på problemet allerede i oktober 2025.
Nævnet har i sin vurdering lagt vægt på udlejerens generelle vedligeholdelsespligt i henhold til Lejeloven § 112, som foreskriver, at ejendommen og det lejede skal holdes forsvarligt ved lige.
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| Oktober 2025 | Udlejer gøres opmærksom på problemet |
| 19. december 2025 | Sagen indbringes for Huslejenævnet |
| Januar 2026 | Midlertidigt håndtag monteres |
| 11. februar 2026 | Udlejer lover udskiftning i uge 8 |
| 23. februar 2026 | Lejer bekræfter, at udskiftning stadig ikke er sket |
Huslejenævnet gav lejeren medhold i sagen og pålagde udlejeren at foretage de nødvendige udbedringer.
Nævnet lagde til grund, at udlejeren selv havde erkendt behovet for udskiftning, men ikke havde gennemført arbejdet rettidigt. Da udlejer har pligt til at holde det lejede forsvarligt ved lige jf. Lejeloven § 112, stk. 2, udstedte nævnet et formelt pålæg om vedligeholdelse efter Lejeloven § 114, stk. 2.
Såfremt udlejeren ikke efterlever pålægget inden fristens udløb, vil sagen blive indberettet til Grundejernes Investeringsfond i henhold til Boligforholdsloven § 69. Manglende efterlevelse kan desuden medføre strafansvar eller sanktioner efter Boligforholdsloven § 20.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist om vedligeholdelsesmangler i en ejendom på Dag Hammarskjölds Allé i København, opført i 1876. B...
Læs mere
En lejer indbragte en sag for Huslejenævnet vedrørende en række mangler i det lejede. De primære klagepunkter omhandlede...
Læs mere