Ankenævnets afslag på genoptagelse af sag om lejens størrelse for gennemgribende moderniseret lejemål på Rovsingsgade

Sagen vedrører en anmodning fra udlejer om genoptagelse af en afgørelse truffet af Ankenævnet den 30. december 2025. Den oprindelige sag omhandlede fastsættelse af lejens størrelse for et lejemål på 62 m², der var moderniseret efter Lejeloven § 19, stk. 2. Ankenævnet havde i den oprindelige afgørelse nedsat lejen fra 104.583,15 kr. årligt til 93.000 kr. årligt.

Udlejer argumenterede for en genoptagelse med henvisning til, at der var sket en væsentlig sagsbehandlingsfejl. Ifølge udlejer var et supplerende partsindlæg med relevante domme og retsforlig vedrørende andre lejemål i samme ejendom ikke blevet inddraget i sagens behandling, da materialet ikke fremgik af afgørelsens sagsfremstilling. Udlejer påpegede specifikt, at en boligretsdom fra december 2024 havde fastsat lejen for et tilsvarende lejemål væsentligt højere end det niveau, nævnet var nået frem til.

Ankenævnet indhentede udtalelser og præciserede, at selvom materialet ikke eksplicit var nævnt i den enkelte afgørelses sagsfremstilling, så var det journaliseret og indgået i nævnets samlede vurdering. Nævnet forklarede, at de pågældende bilag var vedlagt en "hovedsag" for ejendommen, som blev behandlet ved samme møde, og at de relevante domme og forlig var listet i oversigten over relevante afgørelser i indstillingen til nævnsmedlemmerne.

Ankenævnet har afvist at genoptage sagen, hvorved den oprindelige afgørelse om lejenedsættelse står ved magt. Nævnet vurderede, at der ikke foreligger sådanne væsentlige sagsbehandlingsfejl eller nye oplysninger, der kan begrunde en genoptagelse.

Hovedkonklusion

• Anmodningen om genoptagelse afvises i medfør af de almindelige forvaltningsretlige principper om genoptagelse af sager mellem private parter.
• Den oprindelige afgørelse, truffet jf. Lov om boligforhold § 89, stk. 1, fastholdes.

Vigtige begrundelser

• Ankenævnet bekræftede, at de havde kendskab til udlejers bemærkninger, domme og retsforlig på tidspunktet for afgørelsen, selvom disse ikke var fysisk vedlagt hver enkelt sag, men derimod en fælles indstilling for ejendommen.
• Nævnet havde konkret drøftet de fremlagte domme og forlig, før der blev truffet afgørelse om lejens størrelse efter Lejeloven § 19, stk. 2.
• Muligheden for genoptagelse er i administrative organer yderst begrænset, når der er truffet afgørelse i en tvist mellem to private parter, medmindre der er tale om åbenbare fejl eller helt nye faktiske omstændigheder.