Sag om påstået nikotinlugt fra radiatorer i almen bolig i Køge

En lejer i en almen bolig i Køge indbragte i december 2025 en sag for Beboerklagenævnet vedrørende en påstået oprindelig mangel i lejemålet. Lejeren, der overtog boligen den 23. oktober 2025, anførte, at der opstod en ekstremt kraftig nikotinlugt i hele lejligheden, så snart radiatorerne blev tændt. Ifølge lejeren gjorde lugten det umuligt at opholde sig i boligen eller modtage gæster, da den medførte kvalme.

Parternes argumenter og hidtidige tiltag

Udlejeren havde forud for sagens indbringelse forsøgt at afhjælpe problemet gennem flere tiltag:

• Gennemførelse af ozonbehandling
• Maling af radiatorer og rør på for- og bagside
• Fjernelse af tapet bag radiatorer samt afvaskning og spærregrunding af vægge

Lejeren fastholdt dog, at disse tiltag ikke havde haft den ønskede effekt, og nedlagde påstand om, at radiatorerne skulle udskiftes helt, samt at tapet i stue og værelse skulle fjernes og væggene afrenses korrekt på ny. Udlejeren påstod frifindelse og henviste til de allerede udførte arbejder i henhold til Lov om leje af almene boliger § 18, stk. 1.

Beboerklagenævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne pålægge udlejeren at foretage yderligere udbedringer i medfør af Lov om leje af almene boliger § 16.

Nævnets besigtigelse og vurdering

Ved en besigtigelse af lejemålet den 23. februar 2026 tændte nævnet for radiatorerne og afventede i 20 minutter. Nævnet kunne herefter konstatere følgende:

• Der fremkom ikke en tydelig lugt af nikotin efter aktivering af radiatorerne.
• Eventuel lugt fra radiatorerne vurderedes at stamme fra manglende brug eller ny maling, der skulle varmes igennem.
• Nævnet fandt det ikke godtgjort med tilstrækkelig sikkerhed, at der forelå en oprindelig mangel.

Da nævnet ikke har kompetence til at indkalde sagkyndige vidner eller foretage egentlig vidneafhøring, blev lejeren i medfør af Lov om leje af almene boliger § 103, stk. 1 henvist til at indbringe sagen for boligretten, såfremt der ønskes en bevisførelse med sagkyndige skøn. Udlejer fik dermed medhold i, at der ikke på det foreliggende grundlag kunne konstateres en mangel, der krævede yderligere udbedring.