Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist om et varmeregnskab for perioden 1. januar til 31. december 2024 for et lejemål på 95 m² beliggende på Frederiksberg. Udlejeren indbragte sagen for huslejenævnet efter, at lejeren havde gjort indsigelse mod en efteropkrævning på 2.748,38 kr.
Lejeren anførte i sin indsigelse, at forbruget var uforklarligt højt sammenlignet med tidligere år. Indsigelsen omfattede flere punkter:
Udlejer fastholdt regnskabet og henviste til redegørelsen fra målerfirmaet Ista. Firmaet forklarede, at de nye elektroniske målere med radioaflæsning fungerer efter andre principper end de gamle, hvilket gør direkte sammenligning med tidligere år svær. De bekræftede desuden, at:
Ejendommen har fået nye elektroniske varmemålere med radioaflæsning, der registrerer varmeforbruget ud fra andre principper end de gamle varmemålere, hvorfor beboeren ikke kan sammenligne varmeopgørelsen for regnskabsperioden 2024 med tidligere år.
Nævnet vurderede sagen i forhold til de formelle krav i Lejeloven § 73 om regnskabets indhold og Lejeloven § 75 om tidsfrister for fremsendelse. Endvidere blev overholdelsen af frister for indsigelse og indbringelse efter Lejeloven § 77 undersøgt. Nævnet konstaterede, at alle formelle frister var overholdt fra begge parter.
| År | Ejendommens samlede varmeudgifter (kr.) |
|---|
| 2024 | 2.631.195,62 |
| 2023 | 2.392.792,07 |
| 2022 | 2.109.402,49 |
Huslejenævnet godkendte udlejers varmeregnskab for 2024 i sin helhed. Udlejer fik dermed fuldt medhold i sagen.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte regnskabet baseret på den fremlagte bevisførelse.
(-) Ingen konstaterede fejl: Der blev ikke fundet fejl ved de nye varmefordelingsmålere eller deres registreringer. Den anvendte metode med graddage til estimering af forbrug i overgangsperioden blev anset for anerkendt praksis. (-) Manglende sammenlignelighed: Nævnet lagde vægt på, at de nye elektroniske målere fra Ista ikke er direkte sammenlignelige med de tidligere målere fra Brunata, og at ejendommens samlede varmeudgifter generelt var steget i perioden. (-) Kompetenceafgrænsning: Vedrørende reduktion for termisk udsat beliggenhed oplyste nævnet, at de ikke har kompetence til at tage stilling til dette. Spørgsmålet hører under kommunalbestyrelsen, jf. målerbekendtgørelsen.
Da udlejer fik medhold, blev der ikke pålagt gebyr efter Lov om boligforhold § 82, stk. 2. Afgørelsen om uenighed om betaling for varme er truffet efter Lejeloven § 82.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdets årsberetning for 2017 præsenterer statistikker over klagesager, sagsbehandlingstider og vigtige tendenser inden for el-, gas- og varmeforsyning.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på EnergiområdetSagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende et varmeregnskab for perioden 1. januar til 31. december 2022. Udlejeren krævede efterbetaling for varmeudgifter, men lejeren gjorde indsigelse mod kravet med henvisning til, at varmeregnskabet var aflagt for sent og baseret på ukorrekte målinger.
Udlejer fremsendte oprindeligt et varmeregnskab den 11. maj 2023 med et efterbetalingskrav på 26.355,67 kr. Kort tid efter, den 24. maj 2023, fremsendte udlejer et nyt, rettet regnskab med et reduceret krav på 22.387,69 kr. Udlejer fastholdt, at regnskabet var fremsendt rettidigt, idet det første regnskab blev sendt inden for 3 måneder efter modtagelse af den endelige afregning fra forsyningsanlægget, jf. Lejeloven § 75, 2. pkt.. Lejeren bestred dette og anførte, at regnskabet var for sent, og at de anvendte varmeopmålinger var mangelfulde og ukorrekte. Lejeren havde desuden rykket for regnskabet telefonisk i april 2023.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Nævnet har behandlet en klage over bortskaffelse af en elmåler og krav om nedsættelse af elregningen grundet tvivl om målerens nøjagtighed.
Huslejenævnet indhentede en udtalelse fra Brunata A/S, der havde udarbejdet varmeregnskabet. Det fremgik, at det oprindelige regnskab af 18. marts 2023 (fremsendt til lejer 11. maj 2023) var baseret på fiktive og selvopfundne aflæsninger, som en tidligere ansat havde indtastet. De anvendte aflæsninger var altså ikke baseret på reelle måleraflæsninger. Det korrigerede regnskab, fremsendt den 24. maj 2023, var derimod baseret på faktiske måleraflæsninger, som først blev foretaget medio maj 2023. Brunata oplyste desuden, at der havde været en markant stigning i ejendommens samlede udgift til varme, næsten en fordobling af prisen pr. kubikmeter fra 2021 til 2022, hvilket havde stor betydning for regningens størrelse, selvom lejerens forbrug i enheder var lavere i 2022 end i 2021. Lejeren fremlagde også et notat vedrørende mangler konstateret efter et energicheck af ejendommen.
Sagen omhandler en tvist vedrørende varmeregnskabet for perioden 1. januar til 31. december 2022 for et lejemål i Gentof...
Læs mereSagen omhandlede et indbragt varmeregnskab, som Huslejenævnet skulle vurdere. Nævnet foretog en fornyet høring for at un...
Læs mereHuslejenævnet afviser erstatningskrav for merforbrug af varme grundet fejlindstillet anlæg
