Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen vedrører en tvist mellem en udlejer og ejendommens beboerrepræsentation om frigivelse af midler fra ejendommens konto til udvendig vedligeholdelse, jf. Lejeloven § 120. Udlejeren anmodede om at få udbetalt 190.483,59 kr. fra Grundejernes Investeringsfond til dækning af afholdte vedligeholdelsesudgifter i 2021. Beboerrepræsentationen gjorde indsigelse mod regnskabet og nægtede at godkende det, hvilket førte til sagens indbringelse for huslejenævnet i medfør af Lejeloven § 122, stk. 3.
Beboerrepræsentationen fokuserede deres kritik på to specifikke poster:
Udlejeren fremlagde fakturaer for det udførte VVS-arbejde, herunder udskiftningen af Quookeren. Vedrørende gulvafslibningen præciserede udlejer, at selvom arbejdet var udført som led i en modernisering, var netop udgiften til gulvafslibning ikke medtaget i det regnskab, der var indsendt til Grundejernes Investeringsfond, da dette betragtes som indvendig vedligeholdelse. Udlejer dokumenterede ligeledes, at saldoen på kontoen for ejendommens vedligeholdelse efter Lejeloven § 119 var opbrugt, hvilket er en forudsætning for udbetaling fra § 120-kontoen, jf. Lejeloven § 122, stk. 4.
Huslejenævnet traf afgørelse om, at udlejer var berettiget til at få frigjort midler til den omtvistede VVS-post, mens nævnet ikke tog stilling til gulvarbejdet.
Da udlejer fik medhold i det væsentligste punkt vedrørende den faktiske udbetaling, og beboerrepræsentationen ikke opnåede medhold i deres protest, blev udlejer ikke pålagt at betale gebyr til nævnet efter Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).
Dette lovforslag er en del af en større forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Formålet er at samle de offentl...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem udlejer og boet efter en afdød lejer vedrørende istandsættelseskrav i forbindelse med fr...
Læs mereHøring over nye vejledninger til normalvedtægter for ejerforeninger med almene boliger og generelle ejerforeninger