Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist om tilbagebetaling af depositum og forudbetalt leje efter et lejeforhold, der ophørte i juni 2025. Ved fraflytningen gjorde udlejer krav gældende for maling, reparation af et ridset bademøbel samt udbedring af en vandskade, som udlejer mente skyldtes lejerens misligholdelse.
Lejeren nedlagde påstand om fuld tilbagebetaling af depositummet med den begrundelse, at der aldrig var udarbejdet eller udleveret en indflytningsrapport ved lejeforholdets start i februar 2024. Lejeren anførte desuden, at udlejers flytteopgørelse var fremsendt for sent i forhold til 14-dages fristen i Lejeloven § 98, stk. 2, og stillede spørgsmålstegn ved de fremlagte håndværkerfakturaers validitet grundet en tæt relation mellem udlejer og det anvendte VVS-firma.
Udlejer argumenterede for, at de formelle regler for flyttesynet var overholdt, og at lejeren digitalt havde modtaget en fraflytningsrapport på selve synsdagen. Udlejer fastholdt, at skaderne på bademøblet og vandskaden (angiveligt forårsaget af en løsnet trevlesi i vaskemaskinen) var udtryk for misligholdelse, som lejeren skulle hæfte for uanset manglende indflytningssyn.
Huslejenævnet undersøgte, om udlejer havde opfyldt sin pligt til at afholde indflytningssyn og udarbejde en rapport jf. Lejeloven § 90, samt om de påståede skader kunne karakteriseres som misligholdelse, der rækker ud over almindeligt slid og ælde.
Huslejenævnet afgjorde, at udlejer skal tilbagebetale 21.358,43 kr. til lejeren. Afgørelsen var primært baseret på, at udlejer ikke havde overholdt reglerne om obligatorisk indflytningssyn og indflytningsrapport.
| Post i opgørelsen | Beløb (kr.) |
|---|---|
| Depositum | 17.100,00 |
| Forudbetalt leje | 5.700,00 |
| Forbrug 2024 | 558,43 |
| Tilbageholdt til forbrug | - 2.000,00 |
| I alt til udbetaling | 21.358,43 |
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Huslejenævnet i Vejle Kommune behandlede en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende en fraflytningsopgørelse. Sag...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en udlejer og en fraflyttet lejer vedrørende udlejers krav om istandsættelse af lejemåle...
Læs mere