Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen blev rejst af lejeren, som ønskede Huslejenævnets vurdering af størrelsen af huslejen for et 61 m² stort lejemål i Holbæk, indgået med virkning fra maj 2025. Den aftalte årlige husleje udgjorde 81.600 kr., og lejemålet inkluderede diverse hårde hvidevarer som komfur, køle-/fryseskab, opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Lejeren havde den indvendige vedligeholdelsespligt.
Udlejer og nævnets flertal fastholdt, at lejefastsættelsen for denne klynge af boliger tidligere var blevet fastslået til ikke at skulle ske efter reglerne om omkostningsbestemt lejefastsættelse. Flertallet mente, at lejens størrelse skulle efterprøves jf. Lejeloven § 45, stk. 1, og at sammenligning med relevante lejemål viste, at den aftalte leje ikke lå væsentligt over det lejedes værdi.
Et mindretalsmedlem var uenig i denne tilgang. Mindretallet argumenterede for, at lejen skulle vurderes efter Lejeloven § 32, som henviser til, at lejen ikke væsentligt må overstige den leje, der betales for tilsvarende lejemål reguleret efter Lejeloven § 23 (omkostningsbestemt leje). Hvis der ikke kunne findes sammenlignelige lejemål reguleret efter § 23, mente mindretalsmedlemmet, at nævnet i henhold til § 32 skulle indhente oplysninger og fastsætte lejen ud fra et "skyggebudget", svarende til hvad der kunne opkræves, hvis lejen skulle beregnes omkostningsbestemt. Flertallet afviste dog dette, da de mente, at der fandtes sammenlignelige lejemål reguleret efter § 23.
Huslejenævnet traf flertalsafgørelse, hvorefter nævnet ikke fandt grundlag for at nedsætte den nugældende leje, hvilket betød, at udlejer fik medhold i sagen.
Afgørelsen blev truffet efter en besigtigelse af det lejede og en gennemgang af tidligere tvister vedrørende boliger i samme klynge.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
I en ny rapport gør De Økonomiske Råd op med tidligere anbefalinger og advarer nu mod at afskaffe huslejereguleringen på grund af udlejeres markedsmagt og ulighedsaspekter.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist om lejeforhøjelse i et beboelseslejemål i Ringsted Kommune, hvor udlejer havde varslet en forhø...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende gyldigheden af en aftalt lejeregulering i lejeperioden...
Læs mere