Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrørte udlejers varsling af en markant lejeforhøjelse for et rækkehus i Holbæk, opført i 2009. Den nugældende årsleje var 80.400 kr., og udlejer varslede en stigning på 39.600 kr., så den nye leje skulle udgøre 120.000 kr. årligt fra 1/12 2025. Da lejer gjorde indsigelse, fastholdt udlejer varslingen, hvilket nødvendiggjorde en obligatorisk indbringelse af tvisten for Huslejenævnet.
Ejendommen var et rækkehus på 100-110 m². Ifølge kontrakten påhvilede den indvendige vedligeholdelse lejer, ligesom lejer havde forpligtelser i relation til have- og vintervedligeholdelse.
Nævnets diskussion centrerede sig om, hvorvidt lejen skulle fastsættes efter principperne om det lejedes værdi (markedsleje) eller efter omkostningsbestemt leje:
Mindretallet påpegede desuden, at da udlejer ikke havde dokumenteret eventuelle moderniseringer tilstrækkeligt (med fakturaer, billeder mv.), kunne en beregning ikke foretages efter Lejeloven § 19, stk. 2, men måtte ske efter Lejeloven § 19, stk. 1, hvilket krævede yderligere oplysninger fra udlejer.
Huslejenævnet traf en flertalsafgørelse, hvor lejen blev fastsat til 110.000,00 kr. årligt med virkning fra 1. december 2025. Dette betød, at udlejeren fik medhold i en betydelig stigning i lejen, men ikke den fulde varslede stigning på 120.000 kr., hvilket resulterede i delt medhold.
Flertallet af nævnsmedlemmerne (to medlemmer) baserede fastsættelsen på en sammenligning med lejeniveauer i relevante sammenligningsejendomme. De konkluderede, at 110.000,00 kr. udgjorde en korrekt årsleje baseret på det lejedes værdi.
Det ene nævnsmedlem stemte imod flertalsafgørelsen. Dette medlem mente, at ejendommen skulle behandles som et storhus under et driftsfællesskab, jf. Lejeloven § 9, og at lejen derfor skulle fastsættes som omkostningsbestemt leje efter . Baseret på det foreliggende grundlag anså mindretallet den lovlige leje for kun at være 80.000 kr. årligt.
Nævnets hjemmel til at træffe afgørelse i sagen fandtes i Lejeloven § 52.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Social- og Boligministeriet
Social- og BoligministerietSagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i en ejendom opført i 1882. Lejeforholdet startede den 15. marts 2017, og lejen var fastsat efter Boligreguleringsloven § 5, stk. 1. Lejeren, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden (som senere udtrådte), indbragte sagen for Huslejenævnet med påstand om, at lejen oversteg både den korrekt beregnede leje, inklusive forbedringstillæg, og det lejedes værdi, jf. Boligreguleringsloven § 7, stk. 2 (nu Lejeloven § 23, stk. 2).
Lejeren anfægtede specifikt udlejerens beregning af forbedringstillæg for generelle og individuelle moderniseringer. Lejeren mente, at "eget arbejde" ikke kunne medtages, og at fordelingen mellem sparet vedligeholdelse og forbedringer var forkert. Særligt blev udgifter til gulvudskiftning og vedligeholdelsesudgifter til bjælker i etageadskillelsen, indskudsler og nyt gulv fremhævet som poster, der ikke burde indgå i beregningen. Lejeren fastholdt også, at den godkendte leje pr. 1. marts 2021 væsentligt oversteg det lejedes værdi.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Udlejeren fastholdt de opgjorte tillæg for individuelle forbedringer og henviste til tidligere afgørelser i boligretten og ankenævnet for lignende lejemål i ejendommen. Udlejeren argumenterede for, at udgifter til nyt gulv (inkl. gulvafslibning) var en nødvendig del af gulvudskiftningen og skulle medtages med 50% forbedring. Udlejeren mente desuden, at udgifter til emhætte, elektriker (med 100% eller minimum 90% forbedring), ventilation og vandledninger/faldstammer skulle godkendes som forbedringer, selvom de ikke var specifikt nævnt i lejekontrakten, da de var en del af de udførte forbedringer i lejemålet.
Huslejenævnet behandlede sagen efter Lejeloven § 38 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Nævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og indhentede oplysninger fra udlejer og tidligere afgørelser i ejendommen. Ankenævnet besigtigede ligeledes lejemålet og bekræftede Huslejenævnets beskrivelse af lejemålet, som var udstyret med ringeanlæg, vaskeri, fjernvarme, termoruder, vandmåler, ny el, nyere moderniseret køkken og badeværelse.
Sagen omhandler en varslet lejeforhøjelse fra udlejers side, som lejeren har gjort indsigelse imod. Udlejer varslede den...
Læs mereSagen omhandler en tvist om en varslet huslejeforhøjelse for en lejlighed i en ejendom i Frederikssund. Udlejeren indbra...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Styrkelse af lejerne)
