Afvisning af sag om reparation af oliefyr og depositum grundet behov for bevisførelse

Huslejenævnet vurderede sagens egnethed til behandling i forhold til de faktiske omstændigheder omkring oliefyrets nedbrud og parternes modstridende forklaringer.

Huslejenævnet har afvist at behandle sagen, da den ikke skønnes egnet til behandling ved et administrativt nævn.

Hovedkonklusion

Nævnet traf afgørelse om afvisning med henvisning til Lov om boligforhold § 83. Afgørelsen betyder, at tvisten ikke er afgjort materielt, men skal indbringes for Boligretten, hvis parterne ønsker en afgørelse.

Vigtige begrundelser

• Egentlig bevisførelse: Nævnet fandt, at uenigheden om skadernes årsag på oliefyret og det præcise hændelsesforløb kræver partsforklaringer og eventuelt syn og skøn. Da nævnet kun kan behandle sager på skriftligt grundlag, er en sådan bevisførelse ikke mulig.
• Kompleksitet: Spørgsmålet om, hvorvidt kravet er fremsat rettidigt over for lejeren i overensstemmelse med Lejeloven § 187, stk. 1, og omfanget af den faktiske skade, vurderes at være bedre egnet til domstolsbehandling.
• Nævnets kompetence: Selvom nævnet normalt har kompetence til at afgøre tvister om depositum jf. Lejeloven § 63 og istandsættelse jf. Lejeloven § 190, medfører bevisusikkerheden her en pligt til afvisning.

Huslejenævnets undersøgelse

Huslejenævnet foretog en vurdering af hvert enkelt krav baseret på de fremlagte oplysninger og beviser. Nævnet undersøgte, om der var ført bevis for lejers påståede meddelelser til udlejer vedrørende brusekabinen, om skaden på gasfyret kunne tilskrives lejer, og om der forelå en aftale om inventarbortskaffelse. Derudover vurderede nævnet rimeligheden af de fremsatte krav for malerarbejde, rengøring og vinduespudsning. En lejerrepræsentant i nævnet udtrykte dissens og mente, at visse aspekter af sagen burde henvises til boligretten, da de ikke egnede sig til behandling i huslejenævnet.

Andre høringer