Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejer sig om en lejer, der efter fraflytning fra et lejemål i Vejle, ønskede at få efterprøvet gyldigheden af en trappelejeklausul. Lejerens repræsentant gjorde gældende, at den aftalte stigningsklausul i lejekontraktens § 11 var ugyldig, da den ikke indeholdt en specifik slutdato. Som følge af denne påståede ugyldighed krævede lejeren tilbagebetaling af for meget betalt husleje for den periode, hvor klausulen havde været i kraft.
Udlejeren protesterede mod sagens behandling og henviste til, at lejeren ikke havde overholdt den lovmæssige frist for at indbringe sagen for Huslejenævnet efter lejemålets ophør. Udlejer anførte, at lejemålet var afsluttet senest ved udgangen af december 2024, og da sagen først blev indbragt i januar 2026, var den etårige frist i Lejeloven § 40, stk. 1 overskredet.
| Begivenhed | Dato |
|---|---|
| Lejeforholdets start | 20. juli 2013 |
| Lejer fraflytter lejemålet | 1. december 2024 |
| Sagen indbringes for Huslejenævnet | 29. januar 2026 |
| Afgørelse truffet | 19. februar 2026 |
Huslejenævnet traf afgørelse om at afvise sagen, da den ikke var indbragt rettidigt. Nævnet kunne derfor ikke tage stilling til selve lovligheden af trappelejeklausulen eller kravet om tilbagebetaling.
Ved lejeforholdets ophør skal lejerens krav være gjort gældende for huslejenævnet inden 1 år fra fraflytningstidspunktet.
Som følge af overskridelsen af denne præceptive frist i Lejeloven § 40, stk. 1, var nævnet afskåret fra at foretage en realitetsbehandling af tvisten. Udlejer fik dermed medhold i sin påstand om afvisning.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Fra den 1. januar 2026 stiger gebyret for at klage over skat og vurdering til 1.300 kr., mens visse sagsområder forbliver uændrede.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).
Dette lovforslag er en del af en større forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Formålet er at samle de offentl...
Læs mereDette lovforslag udmønter en politisk aftale, der har til formål at modvirke store huslejestigninger som følge af den hø...
Læs mereHøring af udkast til ændring af Skrotningsordningen for individuelle varmepumper