Lejers hæftelse for husleje og el i istandsættelsesperioden samt vurdering af udlejers genudlejningspligt

Baggrund for den oprindelige sag (Huslejenævnet og Ankenævnet)

Den oprindelige sag, som førte til pålæggelse af tillægsgebyret, omhandlede flere punkter:

• Lejens størrelse: Lejer indbragte sagen for Huslejenævnet med påstand om, at den aftalte årlige leje på 81.600 kr. (svarende til 1.813 kr. pr. m²) væsentligt oversteg det lejedes værdi. Udlejer fastholdt, at lejen var rimelig, med henvisning til lejlighedens beliggenhed i et attraktivt kvarter, dens istandsættelse, og ejendommens faciliteter (dørtelefon, gårdanlæg, elevator, vaskeri, fjernvarme, termovinduer, ny el, moderniseret køkken og badeværelse). Udlejer fremlagde også egne omkostninger til fællesudgifter, ejendomsskat og lån som argument for den høje leje. Huslejenævnet besigtigede lejemålet og vurderede lejens størrelse i henhold til Boligreguleringsloven § 29c (nu Lejeloven § 32).
• Fraflytningskrav: Udlejer fremsatte et krav på 23.806,25 kr. for istandsættelse (maling, rengøring, reparationer) ved lejers fraflytning. Lejer bestred kravet og anførte, at det ville medføre, at lejemålet skulle afleveres i bedre stand end ved indflytning, hvilket ville være i strid med Lejeloven § 98, stk. 1, 3. pkt.. Udlejer henviste til lejekontraktens bestemmelser om istandsættelse, ind- og fraflytningsrapporter samt et prisoverslag fra en håndværker som dokumentation for behovet. Ankenævnet vurderede kravet i henhold til Lejeloven § 187, stk. 2 (tidligere Lejeloven § 98, stk. 2).
• Depositum: Der var uenighed om tilbagebetaling af et depositum på 19.500 kr., som lejer havde betalt ved indflytning under den første lejekontrakt. Udlejer mente, at dette depositum ikke vedrørte den seneste lejekontrakt, mens lejer fastholdt, at det var videreført.
• El-udgifter: Udlejer forsøgte at opkræve udgifter til el fra lejer, hvilket lejer bestred, da det ikke var aftalt i lejekontrakten.

Genoptagelse af sagen

Huslejenævnet genoptog den oprindelige sag, da det blev konstateret, at udlejers anmodning om aktindsigt ikke var blevet besvaret, før nævnet traf afgørelse, hvilket var i strid med Forvaltningsloven § 11, stk. 1. Ankenævnet genoptog senere sagen specifikt vedrørende tillægsgebyret på grund af manglende korrekt klagevejledning for dette gebyr.