Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en omfattende tvist mellem udlejer og en række lejere i en ejendom i Vanløse vedrørende varslede foreløbige forbedringsforhøjelser i forbindelse med et større byggeprojekt, herunder etablering af tagboliger. Udlejer varslede lejeforhøjelser for fire overordnede arbejder: etablering af et nyt haveanlæg, brandsikring (herunder sprinkling), isolering af etageadskillelse og nyt undertag. Den samlede varslede forhøjelse udgjorde oprindeligt 139,21 kr. pr. m².
Lejerne gjorde gennem deres beboerrepræsentation indsigelse mod forhøjelserne med flere argumenter:
Udlejer fastholdt, at arbejderne medførte en væsentlig forøgelse af det lejedes brugsværdi i henhold til Lejeloven § 128. Udlejer argumenterede for, at det nye haveanlæg var langt mere anvendeligt end den tidligere græsplæne, og at isoleringen og brandsikringen kom alle beboere til gode. Sagen blev først behandlet i Huslejenævnet og efterfølgende indbragt for Ankenævnet for Huslejenævnene, som foretog en besigtigelse af ejendommen.
Ankenævnet gav lejerne medhold i en væsentlig nedsættelse af de varslede forbedringsforhøjelser, navnlig vedrørende haveanlægget. Den samlede foreløbige forhøjelse blev reduceret markant i forhold til det varslede.
Da lejen efter forhøjelserne for nogle lejemål nærmede sig det lejedes værdi, blev visse sager udskilt til selvstændig vurdering efter Lejeloven § 45. Samlet set fik lejerne medhold i, at en væsentlig del af de afholdte udgifter ikke kunne væltes over på lejen som forbedringer.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke i en principiel sag om maksimalpris og værdiansættelse af forbedringsarbejder i en andelslejlighed.
Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem udlejer Storstrøm A/S og lejer Philip Møller vedrørende varsling af en endelig forbedrin...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mereNy vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger: Opdaterede regler for værdiberegning og overdragelse