Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en omfattende modernisering af en større ejendom i Vanløse, hvor udlejer varslede foreløbige forbedringsforhøjelser for haveanlæg, brandsikring (sprinkling), isolering og etablering af undertag. Forbedringerne blev gennemført i forbindelse med etableringen af nye tagboliger i ejendommen. Udlejer varslede oprindeligt en samlet forhøjelse på 139,21 kr. pr. m², hvilket Huslejenævnet i første omgang nedsatte til 109,47 kr. pr. m². En række lejere indbragte herefter sagen for Ankenævnet for Huslejenævnene.
Lejerne gjorde gældende, at mange af arbejderne ikke medførte en reel brugsværdiforøgelse for de eksisterende lejemål. Navnlig blev det fremført, at det nye haveanlæg med udendørs cykelparkering var en forringelse i forhold til den tidligere indendørs cykelparkering i kælderen, som var blevet inddraget til depotrum for de nye tagboliger. Derudover protesterede lejerne mod, at udgifter til brandveje, som var nødvendiggjort af tagboligprojektet, og renovering af altaner med asbestplader skulle betragtes som forbedringer. Udlejer fastholdt, at arbejderne løftede ejendommens standard væsentligt, og at forbedringsandelen for blandt andet haveanlægget var rimeligt fastsat til 50 % i overensstemmelse med Lejeloven § 128.
Ankenævnet for Huslejenævnene nedsatte forbedringsforhøjelsen for haveanlægget markant fra 40,25 kr. pr. m² til 15,27 kr. pr. m². Samlet set blev de varslede forhøjelser nedsat betydeligt, hvilket gav lejerne væsentligt medhold.
| Udgiftstype | Oprindelig varsling (kr./m²) | Huslejenævnet (kr./m²) | Ankenævnet (kr./m²) |
|---|---|---|---|
| Haveanlæg | 49,66 | 40,25 | 15,27 |
| Brandsikring | 29,09 | 22,48 | 22,48 |
| Isolering | 48,64 | 37,59 | 37,59 |
| Undertag | 11,82 | 9,14 | 9,14 |
| I alt | 139,21 | 109,47 | 84,48 |
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke i en principiel sag om maksimalpris og værdiansættelse af forbedringsarbejder i en andelslejlighed.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en udlejers anmodning om at forøge huslejen på et lejemål beliggende på Frederiksberg, med henvisning ti...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mereNy vejledning om prisfastsættelse af andelsboliger: Opdaterede regler for værdiberegning og overdragelse