Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem lejer og udlejer vedrørende udlejers krav om dækning af istandsættelsesomkostninger og administrationsgebyr i forbindelse med lejers fraflytning. Udlejer havde tilbageholdt et beløb fra lejers depositum, hvilket lejer anfægtede og krævede tilbagebetalt.
Udlejers krav inkluderede omkostninger til istandsættelse af lejligheden ved fraflytning, samt et administrationsgebyr. Dette førte til en manglende tilbagebetaling af restdepositummet på 3.550 kr. til lejer.
Huslejenævnet koncentrerede sig om at fastslå, hvem der havde ansvaret for den indvendige vedligeholdelse. Nævnet undersøgte lejekontrakten for at se, om der var truffet aftale om forpligtelsen. Da der var uklarhed i kontrakten om, hvem der havde vedligeholdelsesforpligtelsen, var det centralt at vurdere, hvordan denne uklarhed skulle fortolkes juridisk.
Huslejenævnet traf afgørelse om, at udlejer ikke kunne gøre et istandsættelseskrav gældende over for lejer, og gav lejer fuldt medhold i sagen.
Nævnet lagde vægt på, at lejekontrakten ikke specifikt angav, hvem der havde den indvendige vedligeholdelsesforpligtigelse. Nævnet vurderede, at uklarheden i aftalegrundlaget måtte komme udlejer til skade:
Nævnet bemærkede uanset ovenstående, at udlejer ikke er berettiget til at opkræve et administrationsgebyr i forbindelse med lejers fraflytning. Dog blev nævnets stillingtagen til gebyret anset for ufornødent, da istandsættelseskravet bortfaldt, og lejer derved fik fuldt medhold i det samlede krav.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en udlejer og en fraflyttet lejer vedrørende udlejers krav om istandsættelse af lejemåle...
Læs mere
Sagen omhandlede en tvist mellem en udlejer og en lejer vedrørende krav om istandsættelse af et lejemål ved lejers frafl...
Læs mereNy bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger: Opdaterede regler for markedspris, afhændelse og dokumentationskrav