Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist om foreløbige forbedringsforhøjelser i en større ejendom i Vanløse, hvor udlejer varslede forhøjelser for fire overordnede projekter: etablering af haveanlæg, brandsikring (herunder sprinkling), isolering og etablering af undertag. Arbejderne blev udført i forbindelse med etablering af nye tagboliger i ejendommen.
Lejerne gjorde gennem beboerrepræsentationen indsigelse mod flere dele af varslingen. Vedrørende haveanlægget anførte lejerne, at de nye udendørs cykelskure ikke var en forbedring, men derimod en forringelse, da de erstattede tidligere indendørs cykelparkering i kælderen, som var blevet inddraget. Desuden argumenterede lejerne for, at etableringen af brandveje og fjernelse af asbestplader på altaner var vedligeholdelse eller nødvendige følgearbejder for tagboligprojektet, og ikke forbedringer for de eksisterende lejemål.
Udlejer fastholdt, at arbejderne medførte en væsentlig brugsværdiforøgelse. For haveanlægget mente udlejer, at de nye faciliteter indbød til ophold, og at cykelparkering i terræn var mere tilgængelig. Brandsikringen blev anset som en 100 % forbedring, da den øgede sikkerheden for hele ejendommen. Sagen blev indbragt for Ankenævnet efter en afgørelse i Huslejenævnet i henhold til Lov om boligforhold § 89, stk. 1.
Ankenævnet for Huslejenævnene traf en afgørelse, der gav lejerne medhold i flere væsentlige punkter, hvilket resulterede i en markant nedsættelse af den varslede lejeforhøjelse for haveanlægget.
| Forbedringstype | Oprindelig varslet (pr. m²) | Godkendt af Ankenævnet (pr. m²) |
|---|
| Haveanlæg | 40,25 kr. | 15,27 kr. |
| Brandsikring | 22,48 kr. | 22,48 kr. |
| Isolering | 37,59 kr. | 37,59 kr. |
| Undertag | 9,14 kr. | 9,14 kr. |
| I alt | 109,46 kr. | 84,48 kr. |
Udlejer blev pålagt at tilbagebetale for meget opkrævet leje med tillæg af renter, jf. Lejeloven § 194.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.



Sagen omhandler en tvist mellem lejere og udlejer vedrørende størrelsen af et forbedringstillæg for opsætning af altaner i en beboelsesejendom opført i 1880. Lejemålet, der er en sammenlagt lejlighed på 148 m2, fik i 2019 varslet en lejeforhøjelse som følge af altanopsætning.
Lejerne anfægtede forbedringstillæggets størrelse med henvisning til, at deres altan var mindre (6,47 m2) end de øvrige altaner i ejendommen (7,47 m2), og at forhøjelsen derfor burde være tilsvarende mindre. De gjorde gældende, at den mindre altan havde en nedsat brugsværdi og anvendelighed, da den ikke tillod optimal brug sammenlignet med de større altaner. Lejerne påpegede desuden, at altanen var placeret i stueetagen, hvilket medførte utryghed og risiko for indbrud, især da altandøren ikke kunne sikres tilstrækkeligt til udluftning, og der ikke længere var et vindue i soveværelset. De hævdede også, at de oprindeligt ikke havde ønsket altanen og havde gjort indsigelse mod varslingen.
Procesbevillingsnævnet har meddelt tilladelse til anke i en principiel sag om maksimalpris og værdiansættelse af forbedringsarbejder i en andelslejlighed.
Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.
Udlejer fastholdt, at den varslede lejeforhøjelse på 134,34 kr. pr. m2 fuldt ud modsvarer den brugsværdiforøgelse, altanen medførte. Udlejer mente ikke, at forskellen i altanernes størrelse var betydelig nok til at påvirke forhøjelsen. Udlejer anførte, at altanen var opsat mod en lukket gård, og at yderligere sikkerhedsforanstaltninger ville udgøre en forbedring. Udlejer fremlagde dokumentation for projektets samlede omkostninger og de individuelle omkostninger for lejernes altan sammenlignet med de øvrige. Udlejer mente desuden, at lejerne havde anerkendt varslingen ved ikke at have anvendt deres indsigelsesadgang, hvilket lejerne dog bestred.
Huslejenævnet behandlede sagen efter Lejeloven § 38, stk. 1 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Nævnet besigtigede lejemålet og godkendte forbedringstillægget for altanen. Nævnet lagde vægt på, at brugsværdiforøgelsen for en altan af den pågældende størrelse modsvarer et årligt tillæg på 12.897 kr., og at størrelsesforskellen ikke fremstod betydelig. Nævnet tog ikke stilling til den omkostningsbestemte leje eller hensættelser til udvendig vedligeholdelse, jf. Lejeloven § 119 og Lejeloven § 120, da disse ikke var omtvistet. Sagen blev anket til Ankenævnet i medfør af Lov om boligforhold § 89, stk. 1.

Sagen omhandler en udlejers anmodning om at forøge huslejen på et lejemål beliggende på Frederiksberg, med henvisning ti...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 46 m2 i ...
Læs mereHøring over nye vejledninger til normalvedtægter for ejerforeninger med almene boliger og generelle ejerforeninger