Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Udlejeren indbragte sagen for Huslejenævnet i Frederiksberg, da lejeren havde gjort indsigelse mod varmeregnskabet for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024. Ifølge regnskabet skyldte lejeren 1.035,58 kr. i efterbetaling for varme og varmt vand. Tvisten omhandlede gyldigheden af forbrugsregnskabet, jf. Lejeloven § 82, og udlejer fastholdt kravet, da varmeregnskabsfirmaet Ista ikke havde fundet fejl på målerne.
Lejeren begrundede indsigelsen i, at forbruget var steget markant – næsten fordoblet – efter ejendommens måleleverandør var skiftet fra Brunata til Ista. Lejeren fremlagde en oversigt, der viste et forbrug, der sprang fra 4.054 enheder i 2022 til 12.101 enheder i 2023. Lejeren bemærkede desuden, at varmtvandsandelen syntes for høj, da hun boede alene og sparede på vandet.
Udlejeren gentog, at Ista ikke havde kunnet konstatere fejl på målerne, hvorfor varmeregnskabet blev fastholdt. Med hensyn til varmtvandsandelen gjorde udlejeren opmærksom på, at udgiften afregnes ud fra antal og art af varmtvandshaner og værelser i lejemålet, og der tages således ikke hensyn til antallet af beboere.
Nævnet konstaterede indledningsvist, at varmeregnskabets formelle krav var opfyldt, herunder fristerne for fremsendelse, indsigelse og indbringelse, jf. bl.a. Lejeloven § 73 og Lejeloven § 77. Sagen blev afgjort på baggrund af det fremlagte materiale og den bevisførelse, der kunne ske for nævnet.
Huslejenævnet godkendte udlejerens varmeregnskab for perioden 1. januar 2024 til 31. december 2024. Udlejeren fik dermed medhold i sagen.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke var konstateret fejl ved varmefordelingsmålerne eller deres registreringer. Selvom nævnet anerkendte, at der var sket en betydelig stigning i lejerens forbrug sammenlignet med tidligere år, fandt nævnet ikke, at ændringen var af en karakter, der berettigede en afvisning af regnskabet.
Nævnet bemærkede især:
Da lejeren ikke fik fuldt medhold, blev udlejeren ikke pålagt at betale gebyr til huslejenævnet, jf. .
Ankenævnet på Energiområdets årsberetning for 2017 præsenterer statistikker over klagesager, sagsbehandlingstider og vigtige tendenser inden for el-, gas- og varmeforsyning.

Sagen omhandler en tvist vedrørende varmeregnskabet for perioden 1. januar til 31. december 2022 for et lejemål i Gentofte. Ejendommen, opført i 1960, består af 72 boligenheder opvarmet med naturgas. Lejers lejlighed er på 64 m².
Udlejer fremsendte varmeregnskabet, udarbejdet af Techem, til lejer via e-mail den 17. april 2023. Lejer besvarede udlejers mail den 5. maj 2023 med indsigelser mod regnskabet. Lejers primære anker omfattede:
Nævnet har behandlet en klage over bortskaffelse af en elmåler og krav om nedsættelse af elregningen grundet tvivl om målerens nøjagtighed.
Ankenævnet på Energiområdet har behandlet sager om efterbetaling, hvor en særlig branchenorm sikrer forbrugere mod krav ældre end det foregående forbrugsår.
Udlejer indbragte efterfølgende sagen for Huslejenævnet den 10. juli 2023. Udlejer gjorde principalt gældende, at lejers klage skulle afvises, da den ikke opfyldte specifikationskravet i Lejeloven § 77, stk. 1, tredje punktum. Subsidiært påstod udlejer, at varmeregnskabet skulle godkendes som aflagt.
Under høringsprocessen præciserede lejer, at de ikke betvivlede aflæsningernes rigtighed, men fastholdt deres klage med henvisning til de registrerede radiator-enheder og lejemålets størrelse som hovedårsagerne til deres "anke". Huslejenævnets behandling var derfor begrænset til de punkter, som lejer havde omtvistet, specifikt de registrerede radiator-enheder.

Huslejenævnet behandlede en sag vedrørende et varmeregnskab for perioden 1. januar til 31. maj 2022. Sagen omhandlede en...
Læs mere
Sagen omhandlede et indbragt varmeregnskab, som Huslejenævnet skulle vurdere. Nævnet foretog en fornyet høring for at un...
Læs mereAfvisning af retshjælpsdækning ved fremlejetvist: Erhvervsudøvelse eller privat udlejning?