Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en tvist om udlejers adgang til et lejemål på Arkonagade i København i forbindelse med en varslet totalmodernisering. Udlejer ønskede at udføre omfattende arbejder, herunder etablering af nyt køkken og badeværelse, ny elforsyning samt udskiftning af gulve, hvilket ville gøre lejemålet ubeboeligt i en periode. Forløbet er opsummeret i nedenstående tabel:
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 27. marts 2025 | Udlejer varsler modernisering og adgang pr. 1. juli 2025 |
| 27. november 2025 | Ankenævnet godkender iværksættelse af arbejderne |
| 23. januar 2026 | Udlejer kræver adgang og rydning af bolig til den 2. februar 2026 |
| 2. februar 2026 | Udlejer ophæver lejemålet pga. manglende adgang |
Lejer indbragte sagen for huslejenævnet i henhold til Lejeloven § 108, stk. 1 med påstand om, at adgangen ikke var varslet korrekt, og at arbejderne ikke blev udført med størst mulig hensyntagen jf. Lejeloven § 104. Lejer anførte, at der ikke havde været kontakt mellem parterne fra ankenævnets afgørelse i november 2025 og indtil mailen i januar 2026, hvorfor et varsel på kun 10 dage var utilstrækkeligt til at rømme boligen. Lejer henviste desuden til retspraksis fra Østre Landsret om, at udlejer skal dokumentere, om arbejder kan tilrettelægges, så lejer kan blive boende.
Udlejer fastholdt, at det oprindelige varsel fra marts 2025 var gældende, og at ankenævnets godkendelse af arbejderne gjorde iværksættelsen endelig. Da lejer ikke gav adgang den 2. februar, valgte udlejer at ophæve lejemålet i medfør af Lejeloven § 182, stk. 1, nr. 3 og indledte en fogedsag om udsættelse.
Huslejenævnet traf afgørelse om, at udlejer ikke havde varslet adgang til lejemålet korrekt i overensstemmelse med Lejeloven § 103, stk. 2. Lejer fik dermed medhold i, at der ikke var pligt til at give adgang den 2. februar 2026.
Da varslingen blev kendt ugyldig, tog nævnet ikke stilling til spørgsmålet om hensyntagen ved arbejdernes udførelse jf. Lejeloven § 104. Afgørelsen kan indbringes for ankenævnet jf. Lov om boligforhold § 89, stk. 1.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).
Dette lovforslag er en del af en større forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Formålet er at samle de offentl...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist om vedligeholdelsesmangler i en ejendom på Dag Hammarskjölds Allé i København, opført i 1876. B...
Læs mereLovforslag om ret til etablering af ladepunkter til el-køretøjer i leje-, ejer- og andelsboliger