Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrører en tvist om gyldigheden af en trappelejeklausul i en lejekontrakt indgået den 1. august 2014. Udlejeren ønskede at aktivere klausulen efter en periode på over 10 år, hvor stigningerne ikke var blevet opkrævet, og krævede i den forbindelse efterbetaling af den manglende leje. Huslejenævnet har fokuseret på, om klausulen levede op til de formelle krav for trappeleje, og hvilken betydning udlejerens langvarige inaktivitet havde for retten til at kræve beløbet betalt med tilbagevirkende kraft.
Udlejeren argumenterede for, at trappelejeklausulen var gyldigt aftalt i henhold til den dagældende Lejeloven § 53, da den angav specifikke beløb til specifikke tidspunkter. Udlejeren erkendte dog, at krav ældre end tre år var forældede i medfør af Forældelsesloven § 3, men fastholdt kravet for den efterfølgende periode.
Lejeren havde i perioden på over 10 år betalt den oprindelige leje uden indsigelser fra udlejer. Nævnet lagde i sin undersøgelse vægt på, at:
Huslejenævnet traf en afgørelse med delt medhold, hvor selve trappelejeklausulen blev kendt gyldig, men udlejerens krav om tilbagevirkende kraft bortfaldt.
| Punkt |
|---|
| Afgørelse |
|---|
| Trappelejeklausulens status | Gyldig |
| Efterbetaling for de sidste 3 år | Afvist (fortabt ved passivitet) |
| Efterbetaling ældre end 3 år | Afvist (forældet jf. Forældelsesloven § 3) |
| Fremtidig leje | Godkendt til 7.800 kr. |
Nævnet præciserede, at der alene er taget stilling til klausulens gyldighed og ikke til, om selve lejens størrelse overholder reglerne i Lejeloven § 19 eller øvrige bestemmelser om lejens fastsættelse.
Svømmeklub var berettiget til at opsige en 60 måneders leasingaftale før tid, da foreningen juridisk blev sidestillet med en forbruger.
Forbrugerombudsmanden
Social- og BoligministerietSagen omhandler en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden, og udlejer, Københavns Kommune, vedrørende lejens størrelse i en beboelseslejlighed på 96 m2 i en ejendom opført i 1899. Lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet med anmodning om nedsættelse af lejen, især med fokus på byfornyelsestillægget og de efterfølgende stigninger heri. Udlejer ankede Huslejenævnets afgørelse til Ankenævnet.
Lejeren gjorde gældende, at lejen skulle nedsættes, da der ikke var hjemmel til at opkræve de efterfølgende stigninger i byfornyelsestillægget. Dette blev begrundet med, at stigningerne ikke var varslet korrekt, og at udlejer ikke havde dokumenteret gyldige varslinger. Lejeren henviste til en tidligere afgørelse fra Ankenævnet vedrørende et nabolejemål, hvor lignende stigninger var blevet tilsidesat. Lejeren anførte desuden, at spørgsmålet om lejens størrelse til enhver tid kan indbringes for nævnet i henhold til , og at et eventuelt tilbagebetalingskrav alene er underlagt forældelseslovens almindelige regler, jf. . Lejeren afviste at have udvist retsfortabende passivitet, da sagen blev indbragt kort tid efter, at Ankenævnets afgørelse i nabosagen blev kendt.
Sø- og Handelsretten har kendt Tryg Forsikrings uvarslede prisstigninger ulovlige, hvilket giver tusindvis af kunder ret til penge tilbage.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Udlejer fastholdt, at muligheden for at opkræve optrapning af byfornyelsestillægget ikke var bortfaldet ved passivitet eller forældelse. Udlejer argumenterede for, at ved genudlejning af lejemål efter byfornyelse kan udlejer indregne et tillæg til byfornyelsestillægget i begyndelseslejen som følge af aftrapning af den offentlige støtte, uanset om der er varslet over for tidligere lejere. Dette blev understøttet med henvisning til Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 1) og Lejeloven § 22, stk. 2 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 10). Udlejer gjorde endvidere gældende, at lejeren havde udvist retsfortabende passivitet ved at betale de opkrævede forhøjelser uden indsigelse i en længere årrække, og henviste til retspraksis, der understøtter dette synspunkt.
Huslejenævnet besigtigede lejemålet, som var moderniseret med køkken og badeværelse. Nævnet undersøgte lejens sammensætning, herunder budgetleje og hensættelser til vedligeholdelse i henhold til Lejeloven §§ 117, 119 og 120 (tidligere Boligreguleringsloven §§ 18 og 18b). En central del af undersøgelsen var byfornyelsestillægget, dets oprindelige godkendelse og de løbende stigninger. Nævnet indhentede oplysninger fra Byfornyelse København og Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende byfornyelsesprojektet, herunder finansiering og støtteordninger i henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 og lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Der blev også undersøgt, om der var tinglyst en deklaration om byfornyelse på ejendommen i henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 § 60, stk. 2. Ankenævnet anmodede parterne om dokumentation for varslinger og lejens sammensætning, og henviste til Lov om boligforhold § 86, stk. 2 om konsekvenserne af manglende svar.
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og Københavns Kommune som udlejer vedrørende lejens størrelse, specifikt et til...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende gyldigheden af en aftalt lejeregulering i lejeperioden...
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Styrkelse af lejerne)
