Beboerklagenævnet afviser at tildele advarsel for normal støj i lydte rækkehuse

Beboerklagenævnet traf afgørelse om, at lejeren ikke skulle tildeles en advarsel i medfør af Lov om leje af almene boliger § 82.

Nævnets hovedkonklusion

Nævnet fandt ikke, at der var ført bevis for, at lejerens adfærd oversteg grænsen for, hvad man skal acceptere i et naboforhold, jf. Lov om leje af almene boliger § 81.

• Normal brug af lejemålet: Nævnet vurderede, at de beskrevne gener (telefonsamtaler, traven frem og tilbage samt enkelte bump) ligger inden for rammerne af normal brug af en bolig.
• Bygningsmæssige forhold: Der blev lagt vægt på, at der er tale om rækkehuse med utilstrækkelig lydisolering, hvilket forstærker lyden af almindelige dagligdags aktiviteter.
• Begrænset tilstedeværelse: Det blev lagt til grund som en formildende omstændighed, at lejeren arbejder ca. 60 timer om ugen og derfor anvender boligen i begrænset omfang.

Nævnet finder ikke, at de klager, som er fremlagt overfor nævnet, er klager, som kan berettige til, at lejer tildeles en advarsel.

Nævnet vurderede, at udlejer havde dokumenteret lejers adfærd, herunder råben, skrigen, høj sang, voldsomme og skræmmende kommentarer, hamren på vægge, besøg af politi og kommune med banken og råben, samt høj musik. Nævnet fandt, at lejer ikke havde overholdt reglerne for god skik og orden for så vidt angår uacceptabel støjende adfærd, chikane, stærk musikstøj og utryghedsskabende adfærd i og uden for lejemålet. Nævnet havde inden afgørelsen undersøgt mulighederne for, at lejeren samtidig kunne gøre brug af tilbud fra kommunen.