Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en 66 m² stor lejlighed i en ejendom fra 1845 beliggende i København N. Udlejer havde fastsat lejen til 102.000 kr. årligt under henvisning til reglerne om gennemgribende moderniserede lejemål i Lejeloven § 19, stk. 2. Lejer indbragte sagen for huslejenævnet med krav om lejenedsættelse. Tvisten koncentrerede sig primært om to punkter: om ejendommen opfyldte kravene til energimærkning på udlejningstidspunktet, og om moderniseringsudgifterne oversteg den lovmæssige beløbsgrænse for at kunne opkræve leje efter det lejedes værdi.
Udlejer argumenterede for, at ejendommen materielt opfyldte energikravet (karakteren C), selvom energimærket først blev formelt udstedt få måneder efter lejemålets begyndelse. Derudover hævdede udlejer, at omfattende el-arbejder var blevet udført som en del af moderniseringen, hvilket ville bringe de samlede omkostninger over beløbsgrænsen på 146.058 kr. Da fakturaerne for el-arbejdet var bortkommet, fremlagde udlejer et skønsmæssigt prisoverslag fra en ekstern entreprenør.
| Forbedringstype | Dokumenteret udgift (kr.) | Udlejers påstand inkl. el (kr.) | Nævnets vurdering af forbedring |
|---|---|---|---|
| Køkken, bad og VVS | 74.739,55 | 74.739,55 | Godkendt som individuel forbedring |
| El-installationer | 0,00 |
| 159.300 - 242.000 |
| Ikke dokumenteret som gennemgribende |
| I alt | 74.739,55 | Over 253.000 | Under beløbsgrænsen |
Ankenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet for at vurdere omfanget af de udførte arbejder og sammenholdt dette med billeddokumentation fra før moderniseringen.
Ankenævnet stadfæstede i det væsentlige huslejenævnets afgørelse om, at lejen skal fastsættes som omkostningsbestemt leje efter Lejeloven § 19, stk. 1, da betingelserne for gennemgribende modernisering ikke var opfyldt. Ankenævnet lagde afgørende vægt på, at ejendommen ikke havde et gyldigt energimærke på udlejningstidspunktet den 1. juni 2018, hvilket er et ufravigeligt krav efter Lejeloven § 19, stk. 6.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
En ny statusrapport fra Energistyrelsen viser, at 61 procent af de mærkede bygninger nu har energimærke A-C, mens efterisolering af tag topper listen over forbedringer.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).
Lovforslaget udmønter en del af en boligpolitisk aftale fra 30. januar 2020, der har til formål at modvirke kortsigtede ...
Læs mere
Sagen omhandler en udlejers anmodning til Huslejenævnet om at konstatere, hvorvidt et specifikt lejemål har en stand, de...
Læs mere