Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en 84 m² stor lejlighed i en ejendom opført i 1898 på Østerbro. Lejeren indbragte sagen for huslejenævnet med krav om nedsættelse af den årlige leje, der var fastsat til 162.000 kr. (1.929 kr. pr. m²), samt krav om tilbagebetaling af et depositum på 38.100 kr. Ejendommen ejes af en andelsboligforening, der overtog ejendommen i 2007. Da ejendommen pr. 1. januar 1995 var ejet af en privatperson og omfattede mere end 6 beboelseslejligheder, fastslog nævnet, at lejen skulle fastsættes efter reglerne om omkostningsbestemt leje i Lejeloven § 19, stk. 1.
Udlejer gjorde gældende, at lejers krav var forældet, idet indbringelsen skete mere end ét år efter lejeforholdets start. Udlejer henviste til den dagældende boligreguleringslovs § 17, stk. 2 (nu Lejeloven § 40, stk. 2), som fastsætter en 1-års frist for krav om tilbagebetaling, når lejen overstiger det lejedes værdi.
Lejer anførte derimod, at lejen var væsentligt højere end det tilladte, og at udlejer uretmæssigt tilbageholdt depositummet efter fraflytning. Ved en besigtigelse af ejendommen udeblev udlejer, og nævnet måtte derfor træffe afgørelse på det foreliggende grundlag i medfør af Lov om boligforhold § 86, stk. 2. Da udlejer ikke kunne dokumentere væsentlige forbedringer i lejemålet, blev lejen vurderet ud fra en budgetleje inklusiv hensættelser til vedligeholdelse efter Lejeloven § 119 og Lejeloven § 120.
| Udgiftstype | Aftalt beløb (årligt) | Nævnets afgørelse (årligt) | Resultat |
|---|---|---|---|
| Grundleje | 162.000 kr. |
| 63.000 kr. |
| Nedsat |
| Depositum | 38.100 kr. | 0 kr. | Skal tilbagebetales |
| Leje pr. m² | 1.929 kr. | 750 kr. | Nedsat |
Ankenævnet stadfæstede Huslejenævnets afgørelse og gav lejer fuldt medhold. Den årlige leje blev nedsat fra 162.000 kr. til 63.000 kr. med virkning fra lejemålets begyndelse den 15. september 2020.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og Københavns Kommune som udlejer vedrørende lejens størrelse, specifikt et til...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden, og udlejer, Københavns Kommune, vedr...
Læs mere