Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen vedrørte en tvist om, hvorvidt den efterlevende ægtefælle (C) hæftede for istandsættelsesudgifter i forbindelse med fraflytning, efter at den oprindelige lejer (D) var afgået ved døden.
Den oprindelige lejer D afgik ved døden den 7. marts 2025. Boet efter D opsagde lejemålet kort efter, og ægtefællen C fraflyttede lejemålet umiddelbart efter dødsfaldet og meddelte udlejer, at hun udtrykkeligt ikke ønskede at overtage eller fortsætte lejeforholdet.
Udlejer, Boligkontoret Danmark, fremsendte den endelige flytteafregning til C, idet udlejer mente, at C hæftede for kravet, da hun også havde boet i lejemålet. Udlejer oplyste endvidere, at fraflytningskravet ikke var anmeldt til skifteretten.
Lejers repræsentant henviste til, at en ægtefælle i almene boliger kun har ret, men ikke pligt, til at fortsætte lejeforholdet ved lejerens død, jf. Lov om leje af almene boliger § 71. Repræsentanten anførte, at forarbejderne til denne bestemmelse (der svarer til den dagældende Lejelovens § 163) understregede, at ægtefællen kun hæfter for forpligtelserne, hvis vedkommende vælger at fortsætte lejemålet. Da C fravalgte at fortsætte lejemålet, hæftede hun ikke for de krav, der opstod efter D's død.
Beboerklagenævnet traf afgørelse om, at flytteafregningen, der var sendt til den efterlevende ægtefælle (C), ikke blev godkendt. Udlejeren fik dermed ikke medhold i kravet mod ægtefællen.
Udlejer oplyste i sagen, at udlejer var enig i, at når C ikke havde givet meddelelse om at fortsætte lejeforholdet, så hæftede hun ikke for flytteopgørelsen.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort tre principielle sager om elforbrug, herunder gyldigheden af mail-opsigelser, bindende forlig og forældelse ved målefejl.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Vestre Landsret blåstempler Ankenævnet på Energiområdets praksis i en sag, der handler om, at Lønstrup Varmeforsyning skal tilbagebetale udtrædelsesgodtgørelse til en forbruger.
Oversigt over skattefrihed, fradrag og gældende skattesatser ved dødsfald for 2025 og 2026.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem udlejer og boet efter en afdød lejer vedrørende istandsættelseskrav i forbindelse med fr...
Læs mereDette lovforslag har til formål at ændre lov om social service (§ 108) for at give kommunalbestyrelsen mulighed for at o...
Læs mere