Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem lejeren (A) og udlejeren (Silkeborg Boligselskab, C) vedrørende krav om betaling for istandsættelse af trægulve i forbindelse med fraflytning fra et alment lejemål. Lejeren havde boet i ejendommen i over 100 måneder, hvilket betød, at udlejeren dækkede 100% af udgifter forårsaget af almindeligt slid og ælde, jf. Almenlejeloven § 25, stk. 4. Lejeren hæftede derfor kun for skader forårsaget af misligholdelse.
Udlejer krævede betaling for fuld slibning, grunding og lakering af gulvene, idet de ved fraflytning fremstod med tydelige ridser flere steder i en sådan grad, at fuld slibning var nødvendiggjort. Dette blev anset for at være misligholdelse.
Ved indflytning i 2003 blev gulvene vurderet til karakter 3 (næsten nye gulve med ridser i overfladen/lakken). Lejeren henvendte sig kort tid efter indflytningen (uden for fristen i Almenlejeloven § 15) med en indsigelse om, at gulvet i køkkenet var meget slidt. Huslejenævnet lagde dog til grund, at lejemålet – for så vidt angår trægulvene – fremstod i overensstemmelse med indflytningsrapporten, da lejeren ikke havde fremsendt en mangelliste over trægulvene inden for den lovbestemte to-ugers frist. Nævnet antog, at udlejer havde overholdt formalia vedrørende indkaldelse og afholdelse af fraflytningssyn, jf. Almenlejeloven § 94, stk. 1 og Almenlejeloven § 94, stk. 2, da lejeren ikke havde klaget herover. Tvisten drejede sig primært om, hvorvidt de konstaterede skader på gulvene oversteg det, der kunne forventes i et lejemål under A-ordningen (indvendig vedligeholdelse på lejers regning) og dermed udgjorde erstatningspligtig misligholdelse.
Beboerklagenævnets flertal godkendte udlejerens krav om, at lejeren skulle betale for istandsættelse af trægulvene.
Flertallet godkendte udlejer C's krav om, at lejer A skal betale for istandsættelse af trægulvene, anslået til 6.409,36 kr. for lejerens andel. Kravet blev godkendt med henvisning til Almenlejeloven § 29 og Almenlejeloven § 25, stk. 4.
Lejerrepræsentanten tog dissens, idet denne fandt, at lejeren i så fald ville aflevere det lejede i bedre stand end ved overtagelsen (betterment). Nævnet kunne dog ikke forholde sig til den endelige størrelse af kravet, da flytteopgørelse endnu ikke var udarbejdet.
Social- og BoligministerietEn ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Ankenævnet på EnergiområdetSagen omhandler en tvist mellem udlejer og boet efter en afdød lejer vedrørende istandsættelseskrav i forbindelse med fraflytning af en ejerlejlighed, der havde været lejet i ca. 33 år. Lejemålet startede den 15. januar 1990, og lejeren afgik ved døden den 26. november 2022, hvorefter lejemålet ophørte den 23. februar 2023.
Udlejer fremsatte krav om istandsættelse, herunder fjernelse af slidte vinylgulve i køkken, gang og et værelse, slibning og lakering af de underliggende gulve, fjernelse af et skab, fremstilling af nye nøgler, rydning af et kælderrum og udbedring af et delvist lukket dørhul. Udlejers samlede krav var oprindeligt opgjort til 25.993,75 kr. inkl. moms for fjernelse af vinylgulve og supplerende malerbehandling samt slibning og lakering af gulv. Udlejer argumenterede for, at lejemålet ikke havde gennemgået betydelig vedligeholdelse i lejeperioden, og at vinylgulvene fremstod slidte med mærker, pletter og ujævnheder. Udlejer henviste til, at kravet var gjort rettidigt gældende i henhold til [Lejeloven § 187, stk. 2], og at udlejer ikke var forpligtet til at udarbejde en fraflytningsrapport, da der kun udlejes én lejlighed, jf. [Lejeloven § 187, stk. 4].
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Boet efter lejeren bestred udlejers krav og gjorde gældende, at lejemålet var afleveret i væsentligt bedre stand end ved indflytningen. Det blev anført, at vægge, lofter og indvendigt træværk var nymalede, og at alle trægulve var afhøvlede og lakerede. Specifikt for vinylgulvene blev det fremført, at disse havde været belagt med tæpper i hele lejeperioden og derfor var i samme stand som ved indflytningen i 1990. Lejer anførte desuden, at der ikke var udarbejdet en fraflytningsrapport, og at udlejer ikke havde rejst krav ved selve fraflytningen, men først efterfølgende. Lejer henviste til lejekontraktens bestemmelse om, at lejemålet skulle afleveres i samme stand som ved indflytningen bortset fra almindeligt slid og ælde, og at den indvendige vedligeholdelsespligt i henhold til lejekontraktens § 4.2 kun omfattede maling, hvidtning og lakering af gulve m.v., ikke udskiftning af vinylgulve.
Huslejenævnet behandlede sagen i henhold til [Lejeloven §§ 114, stk. 1 og 190] samt [Lejeloven §§ 111, 112 og 187]. Nævnet konstaterede, at udlejers krav var rettidigt fremsat. Huslejenævnet fandt, at lejer hæftede for fjernelse af vinylgulvet, men nedsatte skønsmæssigt udgiften fra 16.093,75 kr. til 10.729,17 kr. inkl. moms, da udgiften oversteg, hvad der var rimeligt. Nævnet fandt derimod, at lejer ikke hæftede for slibning og lakering af gulve efter fjernelse af vinylgulvene, da lejer ikke havde vedligeholdelsespligt for trægulvet under vinylgulvet og ikke havde fornyelsespligten for vinylgulvet. Da der ikke var betalt depositum, skulle lejer betale det nedsatte beløb til udlejer.
Denne sag omhandler en fraflytningstvist, hvor lejeren har anfægtet udlejerens krav om istandsættelse af lejemålet samt ...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en udlejer og en lejer vedrørende flytteafregningen efter lejers fraflytning af et lejem...
Læs mere