Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist mellem udlejer, City Apartment, og beboerrepræsentationen i en ejendom på Østerbro vedrørende varsling af en foreløbig forbedringsforhøjelse som følge af opsætning af altaner. Udlejer havde varslet en forhøjelse, der blev beregnet ens for alle 24 lejemål, uanset at altanerne havde forskellige størrelser og placeringer (hhv. mod gaden og mod gården).
Beboerrepræsentationen gjorde indsigelse mod både iværksættelsen og forhøjelsens størrelse. Da udlejer iværksatte arbejderne, før Huslejenævnet kunne nå at tage stilling til projektets hensigtsmæssighed, opstod der spørgsmål om, hvorvidt forhøjelsen skulle begrænses i medfør af Lejeloven § 105, stk. 4. Huslejenævnet havde oprindeligt besluttet at lægge den billigste altans udgift til grund for alle lejemål, da udlejer ikke leverede en differentieret beregning.
Udlejer indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at beregningen skulle tage udgangspunkt i en gennemsnitspris for altanerne, og at formalia omkring iværksættelse var overholdt. Sagen centrerede sig herefter om:
Ankenævnet traf en afgørelse, der delvist ændrede Huslejenævnets beregningsmetode, men fastholdt de overordnede begrænsninger.
| Post | Ankenævnets fastsættelse |
|---|---|
| Maksimal forhøjelse (eksisterende lejere) | 102 kr. pr. m² |
| Finansieringsudgifter (standard) | 3 % |
| Forsikringsudgifter (standard) | 0,2 % |
| Sparet vedligehold (fradrag) | 4.375 kr. pr. lejemål |
Ankenævnet fandt efter besigtigelse, at lejen for de omfattede lejemål (f.eks. Willemoesgade 12, 2. th.) efter forhøjelsen ikke oversteg det lejedes værdi jf. Lejeloven § 45. Udlejer fik medhold i, at forhøjelsen kunne beregnes højere end Huslejenævnets 'billigste-altan-princip', men forhøjelsen forblev i praksis ofte begrænset af m²-loftet.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Sagen omhandler en tvist mellem lejere og udlejer vedrørende størrelsen af et forbedringstillæg for opsætning af altaner i en beboelsesejendom opført i 1880. Lejemålet, der er en sammenlagt lejlighed på 148 m2, fik i 2019 varslet en lejeforhøjelse som følge af altanopsætning.
Lejerne anfægtede forbedringstillæggets størrelse med henvisning til, at deres altan var mindre (6,47 m2) end de øvrige altaner i ejendommen (7,47 m2), og at forhøjelsen derfor burde være tilsvarende mindre. De gjorde gældende, at den mindre altan havde en nedsat brugsværdi og anvendelighed, da den ikke tillod optimal brug sammenlignet med de større altaner. Lejerne påpegede desuden, at altanen var placeret i stueetagen, hvilket medførte utryghed og risiko for indbrud, især da altandøren ikke kunne sikres tilstrækkeligt til udluftning, og der ikke længere var et vindue i soveværelset. De hævdede også, at de oprindeligt ikke havde ønsket altanen og havde gjort indsigelse mod varslingen.
Priserne på det danske boligmarked viser markant fremgang i februar, hvor især ejerlejligheder oplever betydelige stigninger.
Det er blevet sværere for helt almindelige mennesker at finde en bolig, de har råd til – især i de store byer. Regeringen foreslår derfor at justere maksimumbeløbet for, hvor meget det må koste at opføre et alment boligbyggeri.
Udlejer fastholdt, at den varslede lejeforhøjelse på 134,34 kr. pr. m2 fuldt ud modsvarer den brugsværdiforøgelse, altanen medførte. Udlejer mente ikke, at forskellen i altanernes størrelse var betydelig nok til at påvirke forhøjelsen. Udlejer anførte, at altanen var opsat mod en lukket gård, og at yderligere sikkerhedsforanstaltninger ville udgøre en forbedring. Udlejer fremlagde dokumentation for projektets samlede omkostninger og de individuelle omkostninger for lejernes altan sammenlignet med de øvrige. Udlejer mente desuden, at lejerne havde anerkendt varslingen ved ikke at have anvendt deres indsigelsesadgang, hvilket lejerne dog bestred.
Huslejenævnet behandlede sagen efter Lejeloven § 38, stk. 1 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Nævnet besigtigede lejemålet og godkendte forbedringstillægget for altanen. Nævnet lagde vægt på, at brugsværdiforøgelsen for en altan af den pågældende størrelse modsvarer et årligt tillæg på 12.897 kr., og at størrelsesforskellen ikke fremstod betydelig. Nævnet tog ikke stilling til den omkostningsbestemte leje eller hensættelser til udvendig vedligeholdelse, jf. Lejeloven § 119 og Lejeloven § 120, da disse ikke var omtvistet. Sagen blev anket til Ankenævnet i medfør af Lov om boligforhold § 89, stk. 1.
Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige l...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mereHøring over nye vejledninger til normalvedtægter for ejerforeninger med almene boliger og generelle ejerforeninger