Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
En lejer af en 63 m² stor 2-værelses lejlighed på Frederiksberg indbragte i maj 2025 en sag for Huslejenævnet med påstand om, at den aftalte leje var for høj. Lejemålet, der er beliggende i en ejendom fra 1930, var ved kontraktens indgåelse i juni 2024 fastsat til 122.400 kr. årligt (ca. 1.943 kr. pr. m²).
Udlejer oplyste, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i 2008 for et beløb svarende til 268.069 kr. i renforbedringsudgifter, hvilket berettigede til lejefastsættelse efter det lejedes værdi jf. Lejeloven § 19, stk. 2. Udlejer fremlagde byggeregnskab og dokumentation for rettidig orientering af beboerrepræsentationen i overensstemmelse med Lejeloven § 21, stk. 1.
Lejeren anførte under sagen, at moderniseringen ikke var blevet vedligeholdt, og påpegede blandt andet:
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet i februar 2026 for at vurdere standen og efterprøve, om betingelserne for gennemgribende forbedring stadig var opfyldt jf. Lejeloven § 19, stk. 2.
| Lokale | Stand ifølge besigtigelse |
|---|---|
| Køkken | Elementkøkken fra 2008 med hvidevarer. Fliser ved vask har manglende vedhæftning. |
| Badeværelse | Etableret i 2008. Vægmonteret toilet, flisebeklædte vægge og mekanisk udsugning. |
| Opholdsrum |
| Afhøvlede bræddegulve, tapetserede vægge og vinduer med 2-lags glas fra 2003. |
Huslejenævnet traf afgørelse om at nedsætte lejen fra 122.400 kr. til 100.800 kr. årligt, svarende til 1.600 kr. pr. m². Nævnet fandt, at den oprindelige leje oversteg det lejedes værdi jf. Lejeloven § 42, stk. 2.
Der var dissens i nævnet, da lejerrepræsentanten ønskede lejen nedsat til 1.300 kr. pr. m², mens udlejerrepræsentanten ikke fandt grundlag for nedsættelse. Afgørelsen blev truffet ved forpersonens udslagsgivende stemme. Udlejer blev ikke pålagt gebyr, da lejer ikke fik fuldt medhold jf. Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i ...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Leje...
Læs mereNy bekendtgørelse om drift og afhændelse af friplejeboliger: Opdaterede regler for markedspris, afhændelse og dokumentationskrav