Huslejenævnets godkendelse af varmeregnskab trods lejers indsigelse om markant stigning

Sagen omhandler en tvist om varmeregnskabet for perioden 1. juni 2023 til 31. maj 2024 for et lejemål på Frederiksberg. Lejerne gjorde indsigelse mod en efteropkrævning på 1.978,08 kr., da de oplevede en markant stigning i det målte forbrug sammenlignet med tidligere år.

Indsigelser mod forbrugets størrelse

Lejerne anførte, at det ikke var realistisk, at deres varmeforbrug var steget så betydeligt, da de ikke havde ændret deres radiatorindstillinger eller vaner. De påpegede desuden, at antallet af graddage var sammenligneligt med tidligere perioder, hvorfor de ikke mente, at forbruget på 2.942 enheder kunne være korrekt.

Udlejers redegørelse og teknisk undersøgelse

Udlejer fastholdt kravet og indhentede en teknisk redegørelse fra det anvendte målerfirma. Firmaet konstaterede, at målerne i lejemålet fungerede korrekt og kun registrerede forbrug i fyringssæsonen. Det blev anført, at faktorer som høj luftfugtighed, åbne vinduer eller defekte termostater kan påvirke forbruget, men at selve regnskabet var opgjort korrekt i henhold til Lejeloven § 72.

Nævnets gennemgang af formelle krav

Huslejenævnet vurderede indledningsvist de formelle aspekter af sagen i medfør af Lejeloven § 82. Nævnet konstaterede, at varmeregnskabet opfyldte alle gyldighedsbetingelser i Lejeloven § 73, samt at tidsfristerne for regnskabets fremsendelse efter Lejeloven § 75 og udlejers indbringelse af sagen efter Lejeloven § 77 var overholdt.

Huslejenævnet traf afgørelse om at godkende udlejers varmeregnskab for perioden 2023/2024 i sin helhed.

Nævnets hovedkonklusion

• Der kunne ikke konstateres tekniske fejl eller mangler ved varmefordelingsmålerne eller de registrerede målinger.
• En sammenligning af lejlighedens historiske udgifter viste ganske vist en stigning, men ikke en stigning der kunne begrunde en tilsidesættelse af de faktiske målinger: