Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler fastsættelse af lejen for en 61 m² stor lejlighed beliggende i en ejendom fra 1905 på Vesterbro i København. Lejeren indbragte sagen for huslejenævnet med påstand om, at den aftalte årlige leje på 156.000 kr. væsentligt oversteg det tilladte. Lejemålet var tidsbegrænset og blev udlejet møbleret.
Udlejer gjorde gældende, at lejen var rimelig sammenlignet med markedet for møblerede boliger. Han fremhævede, at lejligheden var nyrenoveret med moderne køkken, badeværelse med gulvvarme og nye elinstallationer. Udlejer argumenterede for, at lejen skulle fastsættes som en gennemgribende moderniseret lejlighed efter Lejeloven § 19, stk. 2, da der var investeret betydelige beløb i forbedringer.
Lejerne påpegede derimod, at lejen var sat væsentligt over det lovlige niveau for tilsvarende lejemål. De anførte desuden, at betingelserne for at anvende den særlige regel om gennemgribende modernisering ikke var opfyldt, herunder manglende overholdelse af energimærkekrav og mangelfuld dokumentation for forbedringsudgifterne.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og konstaterede, at det var moderniseret med nyere køkken og bad. Dog blev det lagt til grund, at ejendommen pr. 1. januar 1995 bestod af mere end seks beboelseslejligheder, hvorfor lejen skulle fastsættes efter reglerne om omkostningsbestemt leje i Lejeloven § 19, stk. 1. Ankenævnet undersøgte yderligere, om betingelserne for gennemgribende modernisering var opfyldt på det tidspunkt, hvor lejligheden første gang blev udlejet efter disse regler.
Ankenævnet stadfæstede huslejenævnets afgørelse og fandt, at lejen skulle fastsættes efter Lejeloven § 19, stk. 1, da betingelserne for gennemgribende modernisering i Lejeloven § 19, stk. 2 ikke var dokumenteret opfyldt.
| Udgiftstype | Beløb (kr. pr. år) |
|---|---|
| Budgetleje (257,89 kr. x 61 m²) | 15.731,53 |
| Hensættelser, Lejeloven § 119 | 5.124,00 |
| Hensættelser, Lejeloven § 120 | 4.697,00 |
| Generelt forbedringstillæg | 3.662,44 |
| Møblement | 1.220,00 |
| Individuelt forbedringstillæg (køkken/bad) | 33.550,00 |
| Samlet årlig leje | 63.984,97 |
Den årlige leje blev nedsat fra 156.000 kr. til 63.984,97 kr. Udlejer blev pålagt at tilbagebetale for meget betalt leje med renter samt at betale et tillægsgebyr på 7.027 kr. til nævnet, da lejerne fik fuldt medhold i medfør af Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


En lejer indbragte en sag for Huslejenævnet i København med krav om nedsættelse af huslejen for en 52 m² beboelseslejlighed, der var udlejet fuldt møbleret. Den aftalte årlige leje var 129.600 kr., svarende til 2.492 kr. pr. m². Lejeren anførte, at lejen var for høj og burde fastsættes efter reglerne for fremlejeforhold, specifikt Boligreguleringsloven § 29 c (nu Lejeloven § 32), da udlejeren ikke var ejendommens ejer. Lejeren bestred også, at vinduerne var nye, som angivet i lejekontrakten, og opfordrede udlejeren til at fremsende byggeregnskab for moderniseringen. Endvidere ønskede lejeren en nedsættelse af acontobidraget til vand.
Udlejeren, Copenhagen Suites ApS, fastholdt den aftalte leje og argumenterede for, at lejemålet var udlejet som en "serviceret" og fuldt møbleret lejlighed ("plug-n-play"). Udlejeren fremlagde en opdeling af lejen, hvor en del var henført til møbler og internet, og hævdede, at den reelle husleje var lavere end den samlede opkrævede leje. Udlejeren gjorde gældende, at der var identitet mellem udlejer og ejendommens ejer, hvilket ville berettige lejefastsættelse efter (nu ). Udlejeren fremlagde dokumentation for gennemgribende moderniseringer udført i 2018, herunder byggeregnskab på 373.750 kr. (hvoraf 292.500 kr. var forbedringer), og dokumentation for overholdelse af orienteringspligten i (tidligere ) samt energimærkekravet i (tidligere ).
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
I en ny rapport gør De Økonomiske Råd op med tidligere anbefalinger og advarer nu mod at afskaffe huslejereguleringen på grund af udlejeres markedsmagt og ulighedsaspekter.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og konstaterede dets moderniserede stand, herunder nyt køkken og badeværelse samt møblering. Nævnet undersøgte ejerforholdene og fandt ikke identitet mellem udlejer og ejer, hvilket indikerede et fremlejeforhold. Nævnet bemærkede dog en ændret praksis fra Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn, hvorefter lejefastsættelsen i fremlejeforhold skulle baseres på forholdene pr. 1. januar 1995, uanset senere ændringer. Da ejendommen havde mere end seks beboelseslejligheder på denne dato, skulle lejen fastsættes efter Lejeloven § 19 (tidligere Boligreguleringsloven § 5). Nævnet vurderede, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i henhold til Lejeloven § 19, stk. 2, jf. Lejeloven § 20, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 2, jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 8), og at forbedringerne væsentligt havde forøget det lejedes værdi, jf. principperne i Lejeloven § 128, stk. 1 (tidligere Lejeloven § 58). Vedrørende acontobidraget til vand, anmodede nævnet om vandregnskaber for at vurdere forbruget.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Leje...
Læs mereDette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige l...
Læs mere