Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist om betaling af vandafledningsafgift (spildevand) for en villa på 136 m2 i Vejen Kommune. Lejeforholdet blev påbegyndt i marts 2016, og det fremgår af lejekontrakten, at udlejer ikke leverer vand til det lejede, idet lejer afregner dette direkte med forsyningsselskabet. Gennem de første mange år af lejeforholdet opkrævede udlejer ikke betaling for spildevandsudgifter, men i 2025 fremsatte udlejer et krav om betaling med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2022.
Lejer gjorde indsigelse mod dette krav og anførte, at udlejer ved retsfortabende passivitet havde mistet retten til at iværksætte sådanne opkrævninger efter så lang tid. Huslejenævnet skulle herefter vurdere:
Huslejenævnet traf afgørelse om, at lejer er forpligtet til at refundere udlejers udlæg til vandafledning, men at kravet er begrænset til perioden efter den 1. april 2022.
Nævnet lagde vægt på, at vand og vandafledning er uløseligt forbundet. I situationer, hvor lejer betaler vand direkte til forsyningsværket, vil udlejer stadig blive afkrævet spildevandsudgifter. Nævnet fastslog med henvisning til domspraksis følgende:
"I en sådan situation, er udlejers betalinger at betragte som udlæg, som udlejer er berettiget til, uden aflæggelse af forbrugsregnskaber, at få refunderet hos lejer."
Nævnet fandt ikke, at udlejer havde udvist en sådan passivitet, at retten til at kræve refundering var bortfaldet helt. Dog er kravene underlagt den 3-årige forældelsesregel. Da lejer gjorde indsigelse den 1. april 2025, tog nævnet udgangspunkt i denne dato for beregning af forældelse, hvilket medførte, at krav ældre end tre år før denne dato er forældede.
| Udgiftstype | Periode |
|---|
| Afgørelse |
|---|
| Vandafledning | Før 1. april 2022 | Bortfaldet pga. forældelse |
| Vandafledning | Efter 1. april 2022 | Skal betales af lejer som udlæg |
Resultatet af sagen er således delt, da lejer skal betale for vandafledning fremover og for en del af den historiske periode, mens udlejer må frafalde kravene for perioden før april 2022.
ForbrugerombudsmandenSø- og Handelsretten har kendt Tryg Forsikrings uvarslede prisstigninger ulovlige, hvilket giver tusindvis af kunder ret til penge tilbage.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på EnergiområdetSagen omhandler en tvist mellem en lejer, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden, og udlejer, Københavns Kommune, vedrørende lejens størrelse i en beboelseslejlighed på 96 m2 i en ejendom opført i 1899. Lejeren indbragte sagen for Huslejenævnet med anmodning om nedsættelse af lejen, især med fokus på byfornyelsestillægget og de efterfølgende stigninger heri. Udlejer ankede Huslejenævnets afgørelse til Ankenævnet.
Lejeren gjorde gældende, at lejen skulle nedsættes, da der ikke var hjemmel til at opkræve de efterfølgende stigninger i byfornyelsestillægget. Dette blev begrundet med, at stigningerne ikke var varslet korrekt, og at udlejer ikke havde dokumenteret gyldige varslinger. Lejeren henviste til en tidligere afgørelse fra Ankenævnet vedrørende et nabolejemål, hvor lignende stigninger var blevet tilsidesat. Lejeren anførte desuden, at spørgsmålet om lejens størrelse til enhver tid kan indbringes for nævnet i henhold til , og at et eventuelt tilbagebetalingskrav alene er underlagt forældelseslovens almindelige regler, jf. . Lejeren afviste at have udvist retsfortabende passivitet, da sagen blev indbragt kort tid efter, at Ankenævnets afgørelse i nabosagen blev kendt.
Oversigt over otte nye afgørelser fra 2025 vedrørende tvister om el og fjernvarme, herunder sager om merforbrug, ubebyggede grunde og fortrydelsesret.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort tre principielle sager om elforbrug, herunder gyldigheden af mail-opsigelser, bindende forlig og forældelse ved målefejl.
Udlejer fastholdt, at muligheden for at opkræve optrapning af byfornyelsestillægget ikke var bortfaldet ved passivitet eller forældelse. Udlejer argumenterede for, at ved genudlejning af lejemål efter byfornyelse kan udlejer indregne et tillæg til byfornyelsestillægget i begyndelseslejen som følge af aftrapning af den offentlige støtte, uanset om der er varslet over for tidligere lejere. Dette blev understøttet med henvisning til Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 1) og Lejeloven § 22, stk. 2 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 10). Udlejer gjorde endvidere gældende, at lejeren havde udvist retsfortabende passivitet ved at betale de opkrævede forhøjelser uden indsigelse i en længere årrække, og henviste til retspraksis, der understøtter dette synspunkt.
Huslejenævnet besigtigede lejemålet, som var moderniseret med køkken og badeværelse. Nævnet undersøgte lejens sammensætning, herunder budgetleje og hensættelser til vedligeholdelse i henhold til Lejeloven §§ 117, 119 og 120 (tidligere Boligreguleringsloven §§ 18 og 18b). En central del af undersøgelsen var byfornyelsestillægget, dets oprindelige godkendelse og de løbende stigninger. Nævnet indhentede oplysninger fra Byfornyelse København og Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende byfornyelsesprojektet, herunder finansiering og støtteordninger i henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 og lovbekendtgørelse nr. 658 af 11. august 1993. Der blev også undersøgt, om der var tinglyst en deklaration om byfornyelse på ejendommen i henhold til lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 § 60, stk. 2. Ankenævnet anmodede parterne om dokumentation for varslinger og lejens sammensætning, og henviste til Lov om boligforhold § 86, stk. 2 om konsekvenserne af manglende svar.
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og Københavns Kommune som udlejer vedrørende lejens størrelse, specifikt et til...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en udlejer og en lejer vedrørende udlejerens krav om efterbetaling af forbrugsregnskabet...
Læs mere