Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Lejer indbragte den 9. november 2025 en sag for Huslejenævnet med krav om tilbagebetaling af depositum efter fraflytning fra et lejemål i Køge. Lejeren var fraflyttet lejemålet den 31. august 2024, og ejendommen havde skiftet ejer dagen efter, den 1. september 2024.
I perioden efter fraflytningen havde lejeren ad flere omgange korresponderet med både den tidligere og den nuværende ejer angående afregningen af depositummet, der udgjorde 17.700 kr. Den tidligere ejer havde i september 2024 anslået istandsættelsesomkostningerne til at ligge mellem 8.000 og 10.000 kr., men der blev aldrig foretaget en endelig afregning til lejeren. Lejer rettede henvendelse til den nuværende ejer første gang i december 2024, men sagen blev først formelt indbragt for nævnet over et år efter lejeforholdets ophør.
Sagen omhandlede primært, hvorvidt kravet mod den nuværende ejer var rettidigt fremsat i overensstemmelse med Lejeloven § 17, stk. 2, når der er sket et ejerskifte efter kravets opståen. Nævnet undersøgte kompetenceforholdene jf. Lejeloven § 190 og vurderede de tidsmæssige rammer for sagens indbringelse.
Huslejenævnet afviste at behandle lejers krav, da det blev anset for værende forældet i forhold til den nuværende ejer.
Nævnet lagde vægt på, at lejeforholdet ophørte den 31. august 2024. Selvom lejer har rettigheder over for en ny ejer efter Lejeloven § 17, stk. 1, følger det af Lejeloven § 17, stk. 2, at krav mod en ny ejer skal gøres gældende ved sagsanlæg eller indbringelse for huslejenævnet inden for 1 år fra lejeforholdets ophør.
Da lejeforholdet ophørte den 31. august 2024, udløb fristen for at indbringe sagen den 31. august 2025. Da sagen først blev indbragt den 9. november 2025, var fristen overskredet. Nævnet præciserede, at uformelle rykkere og kontakt til udlejer ikke afbryder denne særlige etårige forældelsesfrist; kun formel indbringelse for nævnet eller domstolene er gældende.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Sagen omhandler en tidligere lejers klage over manglende tilbagebetaling af et depositum på 12.900 kr. Lejeren opsagde lejemålet skriftligt den 29. februar 2024 og afleverede nøglerne personligt til udlejeren den 2. maj 2024. Efter nøgleafleveringen har lejeren intet hørt fra udlejeren og har ikke modtaget en flytteopgørelse, selvom den er blevet efterlyst.
Lejeren fastholder, at hun aldrig har modtaget besked om, hvilke istandsættelsesarbejder der skulle udføres på hendes regning, og afviser udlejerens fremstilling af mangler i boligen.
Udlejeren oplyser, at han kun ejer denne ene lejebolig. I forbindelse med opsigelsen af lejemålet fandt en besigtigelse af huset sted, hvor lejeren deltog sammen med sin stedfar. Det fremgår dog ikke, hvornår denne besigtigelse fandt sted, og det må udledes, at der tilsyneladende ikke blev videregivet noget skriftligt til lejeren i den forbindelse. Udlejeren har over for Huslejenævnet beskrevet de mangler, han mente var til stede i boligen.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort tre principielle sager om elforbrug, herunder gyldigheden af mail-opsigelser, bindende forlig og forældelse ved målefejl.
Højesteret har fastslået, at en udlejer var berettiget til at ophæve et lejemål, da en tidligere andelshaver var flyttet permanent og havde fremlejet boligen i strid med lejeloven.
Huslejenævnets undersøgelse fokuserede på udlejerens dokumentation for fremsatte istandsættelseskrav og overholdelse af frister for disse. Der blev også lagt vægt på den anvendte lejekontraktformulars gyldighed.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende tilbagebetaling af depositum i forbindelse med fraflyt...
Læs mere
Sagen omhandlede en lejers klage over manglende tilbagebetaling af et depositum på 8.200 kr. efter fraflytning. Lejeren ...
Læs mere