Europa-Kommissionen har fremlagt et forslag til en ny forordning, der skal fastlægge rammerne for EU's fælles landbrugspolitik (CAP) for perioden 2028-2034. Forslaget sigter mod at skabe en mere forenklet, målrettet og bæredygtig landbrugspolitik, der kan imødekomme fremtidens udfordringer inden for klima, fødevaresikkerhed, biodiversitet og generationsskifte.
Forslaget er en reaktion på de betydelige udfordringer, EU's landbrugssektor står overfor, herunder klimaændringer, socioøkonomisk pres, en aldrende landbrugsbefolkning og behovet for en mere bæredygtig produktion. Målet er at bygge videre på de seneste reformer ved at skabe en mere fleksibel og resultatorienteret politik, der giver medlemslandene større ansvar for at nå de fælles mål.
Den mest markante ændring er integrationen af CAP i en ny National og Regional Partnerskabsfond (NRPF). Dette erstatter den nuværende struktur med to separate fonde (Den Europæiske Landbrugsgarantifond, EAGF, og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, EAFRD) med en enkelt fond. Dette skal forenkle administrationen, øge fleksibiliteten i brugen af midler og styrke synergien mellem forskellige politikområder. Der er øremærket et minimumsbeløb på 293,7 milliarder EUR til indkomststøtte for at sikre stabilitet for landmændene.
Forslaget lægger stor vægt på forenkling for både landmænd og nationale myndigheder. Dette opnås gennem færre interventionstyper og indførelsen af en ny degressiv arealbaseret indkomststøtte. Støtten reduceres gradvist for større landbrug og begrænses af et loft.
| Støttebeløb (EUR) | Reduktion |
|---|---|
| > 20.000 - 50.000 | 25% |
| > 50.000 - 75.000 | 50% |
| > 75.000 | 75% |
Det samlede støttebeløb kan ikke overstige 100.000 EUR pr. landmand pr. år. Der indføres også en forenklet særordning for små landmænd med en årlig betaling på op til 3.000 EUR.
Et nyt centralt koncept er 'Farm Stewardship' (Landbrugsforvaltning), som samler de grundlæggende krav, landmænd skal opfylde for at modtage støtte. Dette omfatter lovpligtige forvaltningskrav (SMR'er) inden for miljø, klima, folkesundhed og dyrevelfærd samt sociale standarder for arbejdsvilkår. Medlemslandene får fleksibilitet til at definere specifikke beskyttende praksisser, der er tilpasset lokale forhold, f.eks. for beskyttelse af kulstofrige jorde og vandløb.
For at imødegå den demografiske udfordring i landbruget skal hvert medlemsland udarbejde en national strategi for generationsskifte. Derudover introduceres en omfattende 'startpakke' for unge landmænd, som samler en række støtteforanstaltninger, herunder:
Forslaget styrker støtten til risikostyringsværktøjer for at hjælpe landmænd med at håndtere kriser som følge af f.eks. klimaændringer eller markedsudsving. Der er fortsat et stærkt fokus på at fremme innovation og viden gennem landbrugets viden- og innovationssystemer (AKIS) og EIP-AGRI. Endelig stilles der krav om forbedret dataforvaltning og interoperabilitet mellem nationale IT-systemer for at implementere 'collect once, use multiple times'-princippet og dermed reducere den administrative byrde for landmændene.
