Lovforslaget ændrer § 5, stk. 1 i lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (lov nr. 1537/2023) ved at tilføje eksplicit hjemmel til at fastsætte regler om lufthavnens overordnede støjforhold. Baggrunden er, at de eksisterende støjrammer fra støjcirkulæret fra 1997 (hjemlet i planlovens § 3, stk. 1) ikke kan genudstedes med den eksisterende hjemmel, og arealanvendelsesloven skal udnyttes fuldt ud. Forslaget sikrer, at transportministeren administrativt kan videreføre de nugældende støjgrænser, som er en forudsætning for at opretholde det nuværende antal flyoperationer i Kastrup.
CPH ser meget positivt på lovforslaget, da det skaber den nødvendige juridiske hjemmel til at opretholde de nuværende støjregler. Dette vurderes som afgørende for både den daglige drift og lufthavnens fremtidige udviklingsmuligheder.
Dansk Erhverv støtter lovforslaget fuldt ud, da det sikrer lufthavnens fortsatte drift og udvikling. De betoner lufthavnens kritiske betydning for dansk infrastruktur, vækst, arbejdspladser og turismeerhvervet.
Organisationen støtter lovforslaget og bemyndigelsen til transportministeren. De anser det som nødvendigt for at opretholde den nuværende drift af lufthavnen.
Tårnby Kommune har en balanceret holdning, hvor de støtter lufthavnens udvikling, men kræver at teknologiske fremskridt bruges til at sænke det samlede støjniveau. De lægger vægt på, at lufthavnens støjzoner ikke må lægge unødige begrænsninger på byudviklingen i det eksisterende byområde.
Kommunen anerkender lufthavnens betydning, men finder det uacceptabelt, at der gives hjemmel til en støjbelastning, der overstiger de generelle vejledende grænseværdier. De opfordrer til skærpede regler for natflyvning og ændrede ind- og udflyvningsprocedurer for at mindske generne for borgerne.
Borgeren kritiserer ministeriet for at tilsløre, at lovændringen er en forudsætning for en massiv kapacitetsudvidelse, som vil øge støjen væsentligt. Hun påpeger de alvorlige sundhedsrisici ved støj, herunder sammenhænge med kræft, demens og børns indlæring.
Organisationen udtrykker stærk bekymring for, at lovforslaget tillader ministrene at fastsætte miljøbestemmelser bag lukkede døre uden tilstrækkelig demokratisk inddragelse eller miljøvurdering. De frygter, at lovændringen reelt dækker over en massiv kapacitetsudvidelse, som vil have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne på Amager.
Borgeren leverer en omfattende teknisk og juridisk kritik af lovforslaget, som han ser som en omgåelse af EU's støjdirektiv. Han foreslår 12 specifikke ændringer, herunder kvotesystemer og bedre støjmålinger, for at beskytte naboernes sundhed mod det stigende antal flyoperationer.
Dette lovforslag har til formål at sikre det juridiske grundlag for at videreføre de nuværende, særlige støjregler for Københavns Lufthavn, Kastrup. Forslaget er en reaktion på, at den hidtidige hjemmel i planloven ikke længere anses for tilstrækkelig til at regulere støj fra en specifik virksomhed som lufthavnen.
Københavns Lufthavn opererer under særlige støjrammer fastsat i et cirkulære fra 1997 (støjcirkulæret). Disse rammer, som tillader et højere støjniveau end Miljøstyrelsens generelle vejledninger, er afgørende for lufthavnens nuværende driftsniveau og Danmarks internationale tilgængelighed. En ny lov om arealanvendelse fra 2023 nødvendiggør en opdatering af plangrundlaget, men det er blevet konstateret, at den oprindelige hjemmel i planloven ikke kan bruges til at genudstede de specifikke støjregler.
Lovforslaget introducerer en mindre, men afgørende ændring i § 5, stk. 1, i lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup. Der foreslås indsat en passus, der eksplicit giver transportministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for "lufthavnens overordnede støjforhold".
Denne bemyndigelse skal udøves efter forhandling med ministeren for byer og landdistrikter samt miljøministeren. Hensigten er at anvende den nye hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, der i praksis viderefører de nuværende støjgrænser.
Uden denne lovændring ville Københavns Lufthavn skulle overholde de generelle og strengere støjgrænser fra Miljøstyrelsen. Dette ville ifølge lovforslaget medføre:
Lovforslaget sigter mod at opretholde status quo og har derfor ingen nye økonomiske, administrative eller miljømæssige konsekvenser for stat, erhvervsliv eller borgere.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
Høringssvar (8)
Blandet modtagelse
