Ny lov: Kriminalitet kan medføre genopstandelse af eftergivet gæld til det offentlige

Rådet ser positivt på bestemmelsen om, at særligt socialt udsatte skyldnere kan få ophævet en tilbagekaldelse af eftergivelse (§ 15, stk. 7), men er bekymret for, at de korte tidsfrister på 4 og 8 uger i praksis vil forhindre socialt udsatte i at gøre brug af denne mulighed. Rådet fremsætter en række konkrete anbefalinger til, hvordan loven kan sikre, at socialt udsatte faktisk kan udnytte undtagelsesbestemmelsen.

• Tidsfristerne på 4 og 8 uger er for korte for mennesker i social udsathed, som ofte har svært ved at forstå juridiske afgørelser og indhente dokumentation
• Socialt udsatte mangler ofte netværk og ressourcer til at søge hjælp og er ofte digitalt udsatte
• Kriminalitet for socialt udsatte er ofte forbundet med det udsatte liv – en betingelse om at lægge kriminaliteten bag sig er svær at opfylde uden hjælp og støtte
• Skyldneren bør aktivt oplyses om muligheden for ophævelse og sikres hjælp til at indgive anmodningen
• Fristen bør kunne overskrides, og afdraget gæld tilbagebetales, hvis tilbagekaldelsen efterfølgende ophæves
• Loven bør acceptere alternativ dokumentation for social udsathed for borgere, der ikke er formelt udredt i psykiatrien eller i rusmiddelbehandling

Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten rejser principielle problemstillinger om klageinstansens kompetence og faglighed, idet klageinstansen i visse situationer vil skulle prøve Politiets Administrative Centers (PAC) vurdering af en strafferetlig dom – et område klageinstansen ikke har særlig ekspertise på. Derudover forventes lovforslaget at medføre yderligere klagesager, men omkostningerne vurderes med usikkerhed at kunne håndteres inden for eksisterende rammer.

• Lovforslaget tager ikke stilling til, hvordan klagemyndigheden skal forholde sig til prøvelse af strafferetlige domme fra PAC
• Principielle problemstillinger i forhold til klageinstansens faglighed og retten til fuld prøvelse af førsteinstansens afgørelse
• Forventning om øget sagsmængde, som prioriteres højt i sagsbehandling – usikkerhed om kapaciteten er tilstrækkelig

Datatilsynet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder et afsnit om forholdet til databeskyttelsesreglerne, og at det ikke forholder sig til behandlingsgrundlaget efter GDPR artikel 6 for de personoplysninger, der lægges op til, at skattemyndighederne kan behandle. Tilsynet opfordrer til, at dette adresseres i lovforslaget, herunder at behandlingsgrundlaget for eventuelle følsomme personoplysninger (straffeattest mv.) fastlægges eksplicit.

• Lovforslaget indeholder ikke et afsnit om forholdet til databeskyttelsesreglerne
• Manglende stillingtagen til behandlingsgrundlaget efter GDPR artikel 6
• Manglende stillingtagen til undtagelser i GDPR artikel 9, stk. 2, for eventuelle følsomme personoplysninger
• Princippet om dataminimering (GDPR artikel 5, stk. 1, litra c) skal overholdes
• Datatilsynet forudsætter at blive hørt ved udstedelse af bekendtgørelser i medfør af lovforslaget

Udbetaling Danmark rejser en række konkrete og teknisk-administrative bekymringer, særligt vedrørende studiegæld. Organisationen påpeger, at lovforslaget medfører uforudsete konsekvenser for kassationsfrister, dækningsrækkefølge og IT-systemer, og at de administrative og økonomiske konsekvenser kan blive væsentlige, hvis en række forudsætninger ikke opfyldes. Udbetaling Danmark stiller sig til rådighed for videre dialog.

• Kassationsfrister på 5 år skal forlænges væsentligt for berørte sager, da en betinget dom kan komme lang tid efter de 5 år er gået fra eftergivelsen
• Gældsstyrelsen skal forpligtes til straks at orientere Udbetaling Danmark, når der rejses sigtelse mod en borger med eftergivet gæld, så fundamentet for fordringen ikke kasseres
• Dækningsrækkefølgen i § 15 a, stk. 9, nr. 2 (hovedkrav dækkes før renter) konflikter med Udbetaling Danmarks eksisterende praksis for studiegæld, hvor der beregnes renters rente
• Ændring af dækningsrækkefølge vil medføre betydelige IT-udviklingsomkostninger i både eksisterende og nyt IT-system
• Lovforslaget bør præcisere, at betingede delvise eftergivne fordringer kan overdrages fuldt ud til Gældsstyrelsen, herunder studiegæld
• Det er uklart, om fordringshaver kan overdrage betinget eftergivet del af en fordring ved delvis eftergivelse uden afdragsvis betaling
• Spørgsmål om hvem der afholder renteomkostninger, hvis en tilbagekaldelses-afgørelse senere tilsidesættes ved klage eller dom
• Mulighed for forudgående partshøring (indsigelse inden tilbagekaldelses-afgørelse) bør overvejes frem for den nuværende efterfølgende anmodningsmodel

Børnerådet er stærkt kritisk over for, at lovforslaget slet ikke tager højde for mindreåriges særlige situation. Rådet mener, det er en klar mangel, at børn og unge underlægges de samme betingelser som voksne, da konsekvenserne for mindreårige er langt vidtrækkende. Rådet kan ikke anbefale forslaget vedtaget, medmindre der foretages væsentlige lempelser for mindreårige.

• Lovforslaget nævner ikke én gang børn eller mindreårige i bemærkningerne
• Børn og unge er en særlig sårbar og beskyttelsesværdig gruppe efter Børnekonventionen
• Gæld til det offentlige er en hæmsko for udsatte børn og unge, og antallet af mindreårige skyldnere er stigende
• Krav om, at eftergivelse bortfalder ved kriminalitet, rammer mindreårige uforholdsmæssigt hårdt
• Forslaget bør indeholde særlige, lempede kriterier for eftergivelse af gæld for børn og unge, så gæld som udgangspunkt eftergives for mindreårige uden betingelser