Ny vejledning om kommunernes planlægning og spildevandsselsk...
Høringssvar· 13 svar
5.0tone-score· Blandet modtagelse
HOFOR
Org.Støtter
HOFOR er overvejende positiv og støtter især brugen af begrebet 'undersøgelsesområde'. De ønsker dog mere klarhed over processen, håndtering af kommunegrænser og præcisering af klimascenarier.
Behov for et klart procesdiagram over skal/kan-opgaver
Uklarhed om håndtering af områder på tværs af kommunegrænser
Behov for vejledning til udledningstilladelser
Ønske om opdateret klimanormal (1991-2020)
DANVA
Org.Støtter
DANVA støtter vejledningen og er glade for begrebet 'undersøgelsesområder'. De ønsker dog præcisering af, at tidsfristerne i 2027/2029 kun gælder planlægning, ikke færdige anlæg, og at forsyningen bestemmer de tekniske løsninger.
Behov for tydeliggørelse af tidsfrister (gælder kun planlægning)
Selskaberne skal selv vælge de tekniske foranstaltninger
Advarsel mod social skævvridning ved brug af bygningsværdier i KAMP
Behov for definition af omkoblinger for borgerne
KL (Kommunernes Landsforening)
Myn.Støtter
KL er generelt positive over for vejledningen, men udtrykker bekymring over de faste krav til statslige data. De mener, at virkeligheden og lokale data bør vægte højere end modelberegninger, og advarer mod social skævvridning i skadesberegninger.
Definitionen på 1 meter er for lav (kældre er ofte dybere)
Social skævvridning ved brug af ejendomsvurderinger i KAMP
Sammenhængen mellem havvand og grundvand mangler tydelighed
Behov for hjælp til fravalgsprocessen af områder
Danske Regioner
Myn.Blandet
Regionerne har en overvejende neutral holdning, men påpeger en væsentlig mangel i datagrundlaget. De anbefaler, at vejledningen inkluderer data om jordforurening, da grundvandssænkning kan ændre forureningsfaner og påvirke indeklima eller rensningsanlæg.
Manglende fokus på jordforurening i planlægningsfasen
Risiko for spredning af forureningsfaner ved ændret vandspejl
Behov for koordination med regionerne som jordforureningsmyndighed
Helsingør Kommune
Myn.Blandet
Kommunen har tekniske spørgsmål til vejledningen, herunder uklarhed om frister og rensningskrav. De efterspørger præcisering af, hvornår et dræn bliver en del af forsyningens anlæg.
Uklarhed om hvad der skal være gennemført ved fristen i 2027
Tvivl om rensningskrav hvis grundvand sidestilles med overfladevand
Behov for definition af ejerskab over drænledninger
GEUS
Myn.Blandet
GEUS leverer en teknisk gennemgang og påpeger flere upræcisheder i vejledningens beskrivelse af data og modeller. De advarer mod at definere terrænnært grundvand for snævert (kun under 1 meter) og præciserer fejlkilderne i HIP-data.
Definitionen på 1 meter er for snæver i praksis
Upræcis brug af modelbegreber (Den Nationale Hydrologiske Model)
Misforståelse af middelfejl i HIP-data som direkte præcisionsmål
Anbefaling om at bruge HIP frem for KAMP til screening
Anders Jørn Jensen (Miljøpunkt Nørrebro)
BorgerBlandet
Respondentens svar fokuserer på de praktiske udfordringer for byområder og behovet for at se grundvandet som en ressource. Han advarer mod dyre løsninger, hvor vandet ledes til centrale rensningsanlæg frem for lokal anvendelse.
Risiko for at byerne mister en klimaressource til biodiversitet
Frygt for unødigt dyre løsninger med lange rørledninger
Behov for fokus på uønsket indsivning som primært projektformål
Københavns Kommune
Myn.Blandet
Københavns Kommune er kritiske over for datagrundlagets præcision og frygter spild af ressourcer. De påpeger, at en usikkerhed på 2 meter i modellerne gør det umuligt at planlægge præcist for områder med <1 meter til grundvand.
Usikkerhed på 2 meter i HIP-data er for høj til planlægning
Risiko for fejlagtige udpegninger og spild af ressourcer
Eksisterende løsninger (omfangsdræn) medregnes ikke i økonomien
1-meter grænsen afskærer bygninger med dybe kældre
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Org.Blandet
FRI er kritiske over for vejledningens manglende operationalitet og de snævre definitioner. De frygter, at usikkerheden i reglerne vil lamme kommunernes planlægning og efterspørger flere kriterier end blot samfundsøkonomi.
Usikker retlig status skaber planlægningsusikkerhed
Definitionen på <1 meter tager ikke højde for kældre og lokal byggeskik
Uklar ansvarsfordeling mellem kommune og forsyning ved grænseflader (hav/vandløb)
National data (KAMP/HIP) bør kun ses som et absolut minimum
Krüger
Org.Kritisk
Krüger er kritiske over for metodens trinfølge og mener, at lokale måledata bør være fundamentet frem for nationale modeller. De finder klimascenarier (RCP 8.5) uegnede som direkte planlægningsgrundlag pga. stor usikkerhed.
Nationale modeller bør være supplement til lokale målinger, ikke omvendt
Høj usikkerhed i klimascenarier på lokal skala
Definitionen af terrænnært grundvand overser opstuvning pga. havvandsstigning
Misvisende at skelne skarpt mellem regnvand og grundvand i praksis
Ny vejledning om kommunernes planlægning og spildevandsselskabers håndtering af terrænnært grundvand
Miljøstyrelsen · Vejledning · offentliggjort 4. juli 2025
Hvad går forslaget ud på?
Vejledningen er et tillæg til spildevandsvejledningen (nr. 28, 2018) og præciserer, hvordan kommunalbestyrelsen skal planlægge for terrænnært grundvand i spildevandsplanen. Den er udformet på baggrund af lov nr. 742 af 20. juni 2025 og spildevandsbekendtgørelsen (BEK nr. 866 af 20. juni 2025), der trådte i kraft 1. juli 2025, og gør kommunalbestyrelsen til ansvarlig myndighed for at fastlægge risikoområder og udstede påbud til spildevandsforsyningsselskaberne.
Kommunalbestyrelsen skal i spildevandsplanen geografisk afgrænse områder inden for regnvandskloakerede zoner, hvor terrænnært grundvand udgør en fare for oversvømmelse eller uønsket indsivning i kloakker.
Fastlæggelse af områder skal baseres på nationale data fra KAMP og HIP (GEUS' DK-Model) suppleret med lokal viden; kommunerne har frist til 1. juli 2027 for første planlægning og 1. juli 2029 for opdateret planlægning.
Spildevandsforsyningsselskaberne pålægges en udvidet forsyningspligt til grundvandssænkende foranstaltninger, forudsat at kommunalbestyrelsen har fastlagt områder i spildevandsplanen, og at foranstaltningerne er samfundsøkonomisk hensigtsmæssige.
Områder udlagt til ny byzone eller nyanlæg af ledningsnet efter 1. juli 2025 samt områder, der utvivlsomt ikke vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssige at forsyne, må ikke fastlægges.
Denne vejledning fra Miljøstyrelsen er et tillæg til den eksisterende spildevandsvejledning og uddyber de nye regler om kommunernes planlægning for terrænnært grundvand, som trådte i kraft 1. juli 2025. Reglerne er en opfølgning på en lovændring, der skal skabe en kollektiv og samfundsøkonomisk fornuftig løsning på problemer med højtstående grundvand.
Baggrund og formål
Problemer med terrænnært grundvand, såsom vand i kældre, skader på bygningsfundamenter og underminering af infrastruktur, har hidtil været den enkelte grundejers ansvar. De nye regler flytter ansvaret til en kollektiv ramme, hvor kommuner og spildevandsforsyningsselskaber spiller en central rolle. Formålet er at håndtere disse udfordringer mere systematisk og kun hvor det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt.
Nye roller og forpligtelser
Kommunalbestyrelsen: Får den nye rolle som ansvarlig myndighed for planlægning i forhold til terrænnært grundvand. Kommunen skal i sin spildevandsplan udpege konkrete områder inden for eksisterende eller planlagte regnvandskloakerede områder, hvor der er fare for oversvømmelse eller uønsket indsivning i kloaksystemet. Denne udpegning skal baseres på nationale data fra værktøjerne KAMP og HIP samt eventuel lokal viden.
Spildevandsforsyningsselskaber: Deres forsyningspligt udvides. I de områder, som kommunen har udpeget, skal selskaberne undersøge, om det er samfundsøkonomisk rentabelt at etablere grundvandssænkende foranstaltninger (f.eks. dræn eller en separat ledning). Hvis det er tilfældet, er selskabet forpligtet til at udføre arbejdet, som finansieres via spildevandstaksterne.
Proces for udpegning af områder
Vejledningen foreslår en 3-trins model for kommunernes arbejde:
Screening: Identificer områder med nuværende udfordringer ved hjælp af nationale data i KAMP.
Fremtidsscenarier: Analyser, om problemerne forventes at blive værre i fremtiden ved hjælp af klimascenarier.
Validering: Sammenhold de nationale modelberegninger med lokale data (f.eks. pejlinger) for at vurdere modellens præcision og behovet for supplerende lokal viden.
BEK 866/2025 (spildevand) § 6PRÆCISERESSpildevandsplanens oplysningskrav om terrænnært grundvand
BEK 866/2025 (spildevand) § 7PRÆCISERESKrav til dataanvendelse: KAMP, HIP og lokal data
BEK 866/2025 (spildevand) § 8PRÆCISERESOmråder kommunen IKKE må fastlægge
BEK 866/2025 (spildevand) § 9PRÆCISERESTidsfrister: 2027 og 2029
Høringsnotat· regeringens svar til hver respondent
Høringen resulterede i et antal konkrete ændringer i vejledningen, primært af teknisk og præciserende karakter. De væsentligste ændringer vedrører: indarbejdelse af et procesdiagram, præcisering af definitionen af terrænnært grundvand (nu med konkret vurdering der kan inkludere grundvand dybere end 1 m.u.t), rettelse af tekniske beskrivelser af HIP-data og modelnavnet på GEUS' foranledning, tydeliggørelse af tidsfrister, præcisering af havvandsdefinitionen samt fjernelse af KAMP-bygningsværdier fra vejledningen. Mere grundlæggende kritik – herunder ønsker om holistisk tilgang (Bæredygtigt Landbrug, Københavns Universitet), bredere regulering af ukloakerede områder (Miljøpunkt Nørrebro, Syddjurs Kommune), indregning af borgernes eksisterende løsninger (Københavns Kommune) og principper for finansiering – blev afvist med henvisning til at vejledningen er bundet af den vedtagne lovgivning og bekendtgørelsernes rammer. Overordnet set var der bred faglig deltagelse, men relativt begrænset indholdsmæssig ændring af vejledningen; de fleste strukturelle og politiske ønsker blev afvist.
0
Accepteret
8
Delvist
6
Afvist
Ændringer foretaget
Tidsfrister (afsnit 1.1) uddybet i vejledningen: det er første planlægning pba. eksisterende viden der skal ske inden 1. juli 2027, og forsyningsselskaberne behøver ikke have foretaget beregninger inden da
Simpelt oversigtsdiagram (procesdiagram) indarbejdet i vejledningen (afsnit 1.2)
Afsnit 1.3 om områder kommunalbestyrelsen ikke må fastlægge er uddybet, bl.a. med præcisering af at reglerne ikke tilgodeser ganske få spredt placerede ejendomme
Modelnavnet 'DK-modellen' ændret til 'Den Nationale Hydrologiske Model' (GEUS)
Usikkerheder og fejlværdier i HIP præciseret som dokumentation af kalibringsresultat (GEUS)
Benævnelsen 'minimumsdybder' ændret til 'mest sandsynlige dybder i en given referenceperiode' (GEUS)
Figurtekst til figur 3 ændret: 10 m datasættet beskrives nu som dannet via maskinlæring baseret på bl.a. 100 m grid kombineret med pejleobservationsdata; usikkerhed på 1,2 m (absolut fejl) præciseret (GEUS)
Prikker på kort, realtidsfane i HIP og løbende indberetning af pejledata til Jupiter taget til efterretning og indarbejdet i vejledningen (GEUS)
Præcisering af klimaændringers relative betydning for vandspejlet tilføjet: hævning tæt på terræn er mest kritisk (KL)
Definition af terrænnært grundvand præciseret: fastlæggelse beror på konkret vurdering af faktiske skader, og grundvand dybere end 1 m.u.t kan indgå (Københavns Kommune, GEUS, KL, FRI)
Afsnit 1.12 om infrastruktur og indsivende vand ændret så det tydeligere fremgår, at kommunalbestyrelsen skal vurdere faren for oversvømmelse af infrastruktur og indsivning i spildevandsanlæg (KL)
Optælling af værdier i KAMP pba. offentlige bygningsværdier fjernet fra vejledningen for at undgå forvirring om deres anvendelse (Københavns Kommune, KL, DANVA)
Tilføjelse i vejledningen om at grundvandssænkende foranstaltninger forventes etableret i vejarealer og offentlige arealer (DANVA)
Præcisering af indsivende havvand tilføjet i vejledningen: havvand der trænger ind bag kystlinjen pga. trykniveauforskel er havvand, mens terrænnært grundvand der bremses af høj havvandsgradient er terrænnært grundvand (Københavns Kommune, KL, Krüger, FRI)
Udledning af terrænnært grundvand til modtagende vandområde fremhævet yderligere i vejledningen (Københavns Universitet, Miljøpunkt Nørrebro)
Henvisning til eksisterende vejledning om udledningstilladelser tilføjet i vejledningen (HOFOR)
Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabernes beregning af samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed omtalt i vejledningens indledning (DANVA)
DANVA
Delvist
Feedback
Bemærkninger om uklarhed i tidsfrister og hvem der træffer beslutning om grundvandssænkende foranstaltning; ønske om procesdiagram; at 'omkoblinger' tilføjes begreber; at bekendtgørelsen om samfundsøkonomiske beregninger nævnes i indledningen; og præcisering af krav om planlagt kloakering i spildevandsplanen.
Regeringens svar
Tidsfrister er uddybet i vejledningen; procesdiagram er indarbejdet; beslutning om foranstaltning afklares i kommende bekendtgørelse; 'omkoblinger' tilføjes ikke til begreber da emnet allerede behandles; bekendtgørelse om samfundsøkonomiske beregninger er tilføjet i indledningen; krav om at kloakering skal fremgå af spildevandsplanen bekræftet.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)
Delvist
Feedback
Begrebet 'undersøgelsesområder' er uklart; ønsker uddybning og eksempler på hvilke områder der kan vælges fra; anbefaler realistiske reference-scenarier; bemærker at HIP undervurderer stigninger i lavtliggende kystområder; spørger hvem der redegør for årsager til grundvandsstigning ift. havvand.
Regeringens svar
Afsnit om områder der kan vælges fra er uddybet i vejledningen, men uden liste eller eksempler; undersøgelsesområder er ikke ændret; HIP-begrænsninger i kystområder anerkendes men lokale data kan supplere; havvandspræcisering er tilføjet i vejledningen.
GEUS
Delvist
Feedback
Ønsker ændring af modelnavnet til Den Nationale Hydrologiske Model; præcisering af usikkerheder i HIP-data; ændring af 'minimumsdybder' til 'mest sandsynlige dybder'; rettelse af figurtekst til figur 3; screening for variation mellem klimascenarier; korrekt tolkning af prikker på kort; fremhævning af realtidsfane og Jupiter-indberetning. Ønsker desuden uddybning af procedure for lokale data.
Regeringens svar
Modelnavnet er ændret; usikkerheder præciseret som kalibringsresultat; 'minimumsdybder' ændret til 'mest sandsynlige dybder'; figurtekst ændret og usikkerhed præciseret; prikker, realtidsdata og Jupiter-indberetning taget til efterretning og indarbejdet. Screening for klimascenarier afvises som for detaljeret, og procedure for lokale data giver ikke anledning til ændringer.
Helsingør Kommune
Delvist
Feedback
Uklart hvad der præcist skal være gennemført inden fristerne 1. juli 2027 og 1. juli 2029, herunder om forsyningsselskaberne skal have foretaget beregninger inden da. Spørger desuden om der vil stilles rensningskrav for terrænnært grundvand.
Regeringens svar
Tidsfrister er uddybet i vejledningen: 2027-fristen gælder første planlægning på baggrund af eksisterende viden, forsyningsselskaber behøver ikke have foretaget beregninger. Rensning er en konkret vurdering for tilladelsesmyndigheden i hvert enkelt tilfælde – ingen ændringer herom.
HOFOR
Delvist
Feedback
Ønsker procesdiagram til vejledningen; mener vejledningen ikke i tilstrækkeligt omfang forholder sig til øvrige påkrævede tilladelser; ønsker henvisning til eksisterende retningslinjer for tilladelser; ønsker beskrivelse af håndtering af områder der overskrider kommunegrænser; spørger om inddragelse af fremtidige klimaforandringer.
Regeringens svar
Procesdiagram er indarbejdet i vejledningen; om tilladelser: vejledningen omhandler kun ændringerne i loven, men HOFOR's ønske om henvisning til eksisterende vejledning om udledning er imødekommet; kommunegrænser: henvist til eksisterende regler og mulighed for fælleskommunal spildevandsplan; klimaforandringer: KAMP/HIP indeholder allerede disse data, ingen ændringer.
KL
Delvist
Feedback
Ønsker uddybning med illustrative eksempler og liste over faktorer ved udpegning og fravalg af områder; spørger om afrapporteringskrav til Plandata.dk; ønsker fremhævet at fremtidige klimaændringers påvirkning har størst betydning der hvor grundvandet i forvejen står tæt på terræn; ønsker procedure for lokale data uddybet.
Regeringens svar
Afsnit om fravalg af områder er uddybet, men ingen liste eller eksempler da det sker i samspil med andre regler; intet krav om indberetning til Plandata.dk pt., Miljøstyrelsen er i dialog med PLST herom; KL's observation om klimaændringernes relative betydning er Miljøstyrelsen enig i og det er præciseret i vejledningen; lokale data giver ingen ændringer.
Krüger
Delvist
Feedback
Bemærker at formuleringen 'geografisk spredt bygningsmasse' som eksempel på fravalg bør præciseres; ønsker desuden procedure for lokale data uddybet.
Regeringens svar
Afsnit 1.3 er uddybet så det fremgår, at reglerne gælder i kloakerede bebyggede områder og ikke tilgodeser ganske få meget spredt placerede ejendomme. Procedure for lokale data giver ikke anledning til ændringer.
Københavns Kommune
Delvist
Feedback
Definition af terrænnært grundvand er for snæver og bør også omfatte grundvand dybere end 1 m.u.t; borgernes eksisterende løsninger (omfangsdræn) bør indgå i samfundsøkonomiske beregninger; ønsker tydeliggørelse af havvand og anerkendelse af sammenhængen med terrænnært grundvand; KAMP's bygningsværdier bør ændres til enhedspriser.
Regeringens svar
Definition præciseret: konkret vurdering afgør nedre grænse, og områder med grundvand dybere end 1 m.u.t kan fastlægges; eksisterende borgernes løsninger: ikke denne vejlednings formål, kommende bekendtgørelse vil vejlede herom; havvandspræcisering tilføjet; KAMP-optælling pba. offentlige bygningsværdier er fjernet fra vejledningen for at undgå forvirring.
Bæredygtigt Landbrug
Afvist
Feedback
Vejledningen har et for snævert perspektiv ved kun at inddrage spildevandsforsyningsselskabernes håndtering og ikke understøtte en mere holistisk planlægning, der inddrager landbrug, natur og vandløb. Desuden efterlyses afklaring af finansieringsprincipper og byrdefordeling.
Regeringens svar
Miljøstyrelsen afviser udvidelse af vejledningens scope, da den er afgrænset af lovgivningen og alene vejleder om ændringerne i miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Betalingsregler hører under Energistyrelsen.
Danske Regioner
Afvist
Feedback
Anbefaler at vejledningen medtager data om forurenede grunde og forureningsindhold i terrænnært grundvand i grundlaget for planlægningen, og at kommunalbestyrelsen altid indhenter oplysninger fra regionerne.
Regeringens svar
Miljøstyrelsen fremhæver at det er fordelagtigt at kommunerne er opmærksomme på regionernes data, men der er ingen pligt hertil, og der foretages ingen ændringer i vejledningen.
Undtagelser og afgrænsninger
Kommunerne må ikke udpege visse områder, herunder:
Nye byudviklingsområder, der overføres fra landzone til byzone efter 1. juli 2025.
Områder, hvor det er utvivlsomt, at en kollektiv løsning ikke vil være samfundsøkonomisk hensigtsmæssig.
Tidsfrister og implementering
Kommunerne skal have gennemført den første planlægning for de mest kendte problemområder senest 1. juli 2027. En opdatering af planlægningen baseret på yderligere viden skal være klar senest 1. juli 2029. Hvis et spildevandsforsyningsselskab ikke efterlever sine forpligtelser, kan kommunen udstede et påbud.
