Bakker fuldt op om lovforslaget og finder det afgørende, at der tages læring af COVID-19-pandemien. De ser det som nødvendigt, at staten kan gribe ind og sikre ligelig fordeling af værnemidler og udstyr.
Støtter etableringen af beredskabet, men kræver at udstyr til blodsukkermåling og insulinpumper defineres som kritisk. De ønsker inddragelse af patientforeninger for at sikre, at patientperspektivet indgår i de faglige vurderinger.
Støtter overordnet styrkelsen af forsyningssikkerheden gennem et statsligt beredskab. De opfordrer til en præcisering af 'kritisk udstyr', så det også omfatter apparatur til kronisk syge, der er uundværligt i dagligdagen.
Er meget positive over for forslaget og ønsker, at diagnostisk udstyr til laboratorier eksplicit defineres som kritisk medicinsk udstyr. De betoner vigtigheden af forsyningssikkerhed til diagnostik under pandemier.
Ser positivt på en national plan, der kan sikre ensartethed og kvalitet. De udtrykker dog bekymring for kommunernes manglende systematiske registrering af udstyr og behovet for IT-integration.
Støtter forslaget, men minder om at også tandplejen kan blive berørt indirekte. De ønsker rettidig information og vejledning til de berørte aktører i sektoren.
Støtter behovet for et beredskab og klare rammer, men ønsker tidlig inddragelse af det private erhvervsliv. De påpeger behovet for afklaring af kompensation, prisfastsættelse og overholdelse af udbudsregler ved kriseindkøb.
Hilser beredskabet velkomment, da det gavner patientsikkerheden i kriser. De foreslår dog øget standardisering af udstyr på tværs af landet for at lette deling og mindske behovet for nye kompetencer i pressede situationer.
Vurderer de administrative konsekvenser for erhvervslivet som værende under bagatelgrænsen. De noterer dog, at private virksomheder kan blive berørt af de nye tilsynsbeføjelser.
Foreslår, at der etableres rammer for kreativ ibrugtagning af alternative produkter i krisesituationer. Dette bør ske under en forskningsplan for at generere evidens for sikkerheden af nødløsninger.
Lovforslaget ændrer lov om medicinsk udstyr ved at etablere et statsligt beredskab for kritisk medicinsk udstyr og give Lægemiddelstyrelsen nye beføjelser over for kommuner og regioner. Baggrunden er stigende forsyningsusikkerhed og erfaringerne fra COVID-19, hvor eksisterende regler viste sig utilstrækkelige. Loven træder i kraft 1. januar 2026.
Dette lovforslag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har til formål at etablere et statsligt beredskab for kritisk medicinsk udstyr for at imødegå fremtidige forsyningskriser. Forslaget er en direkte lære af erfaringerne under COVID-19-pandemien, hvor der opstod betydelige udfordringer med at sikre tilstrækkelige mængder af bl.a. værnemidler og respiratorer.
Lovforslaget introducerer en række nye paragraffer i loven om medicinsk udstyr, som giver Lægemiddelstyrelsen udvidede beføjelser:
Baggrunden for forslaget er en erkendelse af, at den nuværende lovgivning er utilstrækkelig til at håndtere alvorlige forsyningssvigt. Med stigende geopolitisk usikkerhed og risiko for nye pandemier, vurderes det nødvendigt at have et permanent, statsligt beredskab, der kan supplere de eksisterende kommunale og regionale beredskaber. Formålet er at sikre folkesundheden og opretholdelsen af kritisk infrastruktur ved at forebygge og afbøde mangel på livsvigtigt medicinsk udstyr.
Lovforslaget medfører økonomiske og administrative omkostninger for Lægemiddelstyrelsen til etablering af en IT-platform og øget personale. Kommuner og regioner vil opleve en administrativ byrde i forbindelse med indberetning og eventuelle påbud, men ministeriet vurderer, at dette opvejes af fordelene ved en sikret forsyning. Forslaget forventes ikke at have direkte konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
