Finans Danmark hilser offentliggørelse af oplysninger om indefrosne boligskatter varmt velkommen og støtter princippet, men argumenterer kraftigt for, at oplysningerne bør integreres i tingbogen frem for et parallelt system. Finanssektoren laver millioner af opslag i tingbogen årligt, og et parallelt system med mulig brugerbetaling vil skabe unødige omkostninger og risici. De gentager dog deres principielle kritik af, at en køber overhovedet hæfter med sin ejendom for sælgers skattegæld.
Landbrug & Fødevarer er overordnet positive over for lovforslagets retning og støtter styrkede muligheder for foreløbige beskatningsgrundlag, men kræver, at ejendomsejere – særligt ved matrikulære ændringer som udstykning – har et retskrav på at anmode om nye foreløbige grundlag. De beskriver alvorlige reale tilfælde af dobbeltbeskatning ved landbrugsejendomme og ønsker desuden større transparens om KE/VEI-numre og bedre information til ejendomsejerne om samvurderingsreglerne.
Dansk Ejendomsmæglerforening er overordnet tilfreds med, at uhensigtsmæssigheder løbende tilrettes, men advarer mod, at foreløbig beskatning er blevet en normaltilstand med risiko for konflikter ved ejendomshandler. De støtter udvidede muligheder for foreløbige beskatningsgrundlag, men ønsker, at ejendomsejere selv kan kræve sådanne ansat – ikke kun på forvaltningens initiativ. De hilser desuden offentliggørelse af låneoplysninger velkommen og ønsker præcisering af, hvad der konkret offentliggøres.
Geodatastyrelsen har afgivet bemærkninger og forslag til præciseringer direkte i det fremsendte lovudkast via kommentarbokse og henviser til dette dokument som deres høringssvar. De konkrete kommentarer fremgår ikke af det tilgængelige materiale ud over følgebrevet.
Domstolsstyrelsen videregiver Tinglysningsrettens tekniske bemærkninger om offentliggørelse af indefrosne ejendomsskatter. Tinglysningsretten bekræfter, at der allerede er hjemmel i tinglysningssystemet til at modtage data fra Skattestyrelsen, men peger på, at det kræver systemændringer, dialog om datakvalitet og tilstrækkelige ressourcer. De tager ikke stilling til forslagets øvrige indhold.
FSR vurderer, at lovforslaget ikke medfører væsentlig forringelse af skatteydernes retsstilling, men bemærker, at der er tale om endnu et lag af detailregulering på et allerede komplekst område. De benytter lejligheden til at appellere til en bredere politisk prioritering af retssikkerhed på ejendomsbeskatnings- og vurderingsområdet.
Danske Advokater har detaljerede tekniske bemærkninger og støtter overordnet retningen, men har væsentlige indvendinger mod manglen på retskrav for ejendomsejere til foreløbige beskatningsgrundlag, prioriteringsrækkefølgen ved ophør af samvurderinger og reglerne om revision af vurderinger. De foreslår, at ejendomsejeren selv frit bør kunne vælge, hvilken ejendom der viderefører de oprindelige KE/VEI-numre, og de stiller spørgsmål til uklarheder i lovbemærkningerne.
Advokatrådet hilser visse dele af forslaget velkommen, men rejser alvorlige retssikkerhedsmæssige indvendinger mod reglerne om tab af skatterabat og stigningsbegrænsning ved ændring af samvurderinger. De er særligt kritiske over, at disse rettigheder kan bortfalde som følge af et forvaltningsskøn – ikke blot faktiske ændringer – og at borgerne hverken har indsigt i, mulighed for at påvirke eller klagemulighed over de interne KE/VEI-numre. De mangler desuden en hjemmel til foreløbigt beskatningsgrundlag for grundskyld svarende til den foreslåede for ejendomsværdiskat.
Lovforslaget foretager en række tekniske og administrative justeringer af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven og lov om kommunal indkomstskat. Formålet er bl.a. at indføre en bagatelgrænse på 307 kr. for tillægslån, udvide Skatteforvaltningens mulighed for at ansætte foreløbige beskatningsgrundlag (med virkning fra 1. januar 2024), tydeliggøre retsvirkninger ved ændring eller ophør af samvurderinger samt indføre budgetsikkerhed for kommunernes grundskyldsprovenu for 2024-2028.
Dette lovforslag indeholder en række tekniske justeringer og præciseringer af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og relaterede love. Formålet er at forbedre og finjustere de nye boligskatteregler, der trådte i kraft i 2024, baseret på de første erfaringer.
Lovforslaget indfører flere ændringer i de forskellige låneordninger for boligskatter:
Skatteforvaltningen får en bredere adgang til at fastsætte foreløbige beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat og grundskyld. Det gælder i situationer, hvor en ejendom ændrer status, f.eks. ved nybyggeri, omkategorisering, eller når en samvurdering ændres. Formålet er at sikre, at ejere løbende betaler en mere korrekt skat og undgår at opbygge store restskatter, mens de venter på en ny, endelig vurdering. Ejeren kan dog altid selv ændre det foreløbige grundlag. Denne del af loven foreslås at have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2024.
Lovforslaget præciserer de skattemæssige konsekvenser, når ejendomme, der hidtil har været vurderet samlet (samvurdering), opdeles eller ændres. Der fastsættes en klar prioriteret rækkefølge for, hvilken af de nye, separate ejendomme der arver de oprindelige identifikationsnumre (KE- og VEI-numre) og dermed også eventuelle skatterabatter og indefrysningslån. De øvrige ejendomme vil blive betragtet som nye og vil ikke videreføre disse fordele.
For at imødekomme en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) indføres der en ordning, der skal give kommunerne større sikkerhed om deres indtægter fra grundskylden i perioden 2024-2028. For 2024 og 2025 garanteres kommunerne som minimum det provenu, staten har skønnet, og for 2026-2028 fastlåses provenuet til statens skøn. Dette skal stabilisere den kommunale budgetlægning.
En ny bestemmelse i skatteforvaltningsloven skal beskytte boligejere. Hvis Skatteforvaltningen vil revidere en 2022-, 2023- eller 2024-vurdering, og denne revision – selvom den nedsætter vurderingen – vil føre til en lavere samlet skatterabat for ejeren i fremtiden, kan revisionen kun gennemføres, hvis ejeren ikke modsætter sig det. Dette sikrer, at en umiddelbart gunstig ændring ikke utilsigtet fører til højere skatter på lang sigt.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2026, med undtagelse af de udvidede muligheder for foreløbige beskatningsgrundlag, som får virkning fra 1. januar 2024.