Foreningen støtter forslaget og bifalder, at retten til plejevederlag ved pasning af døende videreføres for pårørende i Grønland og på Færøerne. De har ingen yderligere ændringsforslag eller kritiske bemærkninger til udkastet.
Er overvejende positive over for, at ordningen sikres i hele Rigsfællesskabet. De benytter dog høringen til at påpege, at plejevederlag bør udvides til også at omfatte døende på plejehjem og foreslår sproglige præciseringer i loven.
Lovforslaget ændrer ældreloven ved at indsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse (§ 2, stk. 5), der giver ældreministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at plejevederlag (§§ 23-26) kan medtages under midlertidige ophold i Grønland og på Færøerne. Formålet er at forankre den hidtil midlertidigt hjemmelsbårne ordning direkte i ældreloven, uden at ændre borgernes retstilstand.
Dette lovforslag fra Ældreministeriet har til formål at sikre, at personer bosat i Danmark fortsat kan modtage plejevederlag, når de passer en nærtstående døende person i Grønland eller på Færøerne. Forslaget er en teknisk justering, der ikke ændrer på borgernes nuværende rettigheder, men sikrer det korrekte juridiske grundlag for ordningen.
Som følge af en større ældrereform blev reglerne om plejevederlag ved pasning af døende flyttet fra serviceloven til den nye ældrelov pr. 1. juli 2025. Den nye ældrelov manglede dog en specifik bemyndigelse, der tillader, at ydelser kan medtages ved ophold i Grønland og på Færøerne. Dette lovforslag retter op på denne mangel ved at indføre den nødvendige hjemmel i ældreloven. Ordningen er midlertidigt videreført via en bekendtgørelse, men med dette forslag bliver den permanent forankret i loven.
Den centrale ændring er tilføjelsen af et nyt stykke 5 til § 2 i ældreloven. Denne tilføjelse giver ældreministeren bemyndigelse til at fastsætte regler for, at plejevederlag, som reguleret i ældrelovens §§ 23-26, kan medtages under midlertidige ophold i Grønland og på Færøerne. Dette sikrer, at den eksisterende praksis kan fortsætte på et solidt lovgrundlag.
Lovforslaget medfører ingen ændringer i borgernes retstilstand. Det er en videreførelse af gældende regler, og der er derfor ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken borgere, erhvervslivet eller den offentlige sektor. Formålet er udelukkende at formalisere og lovfæste en eksisterende ordning inden for rammerne af den nye ældrelovgivning. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.