Lovforslaget ophæver retten til udbetaling af folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp for retspsykiatriske patienter (anbringelses- og behandlingsdømte) under indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Formålet er at harmonisere reglerne med dem, der gælder for varetægtsfængslede og afsonere i fængsler og arresthuse. Delaftalen frigiver et samlet provenu på 145 mio. kr. årligt.
Kommunen er overvejende positiv over for harmoniseringen med fængselsområdet. De er dog bekymrede for de ekstra administrative opgaver, der lander hos kommunerne, herunder økonomiske vurderinger og underretningsflow.
Fokuserer på de administrative konsekvenser for borgerne og finder, at forslaget er bebyrdende for en udsat gruppe. De efterlyser bedre beskrivelse af foranstaltninger til at sikre bolig efter 6 måneder.
Forholder sig alene til databeskyttelse og bemærker, at oplysninger om strafbare forhold skal behandles med særlig opmærksomhed. De forudsætter, at terminaladgang til indkomstregistret begrænses til det absolut nødvendige.
Fokuserer på de tekniske og administrative udfordringer. De advarer mod en 'tung' manuel underretningsordning og efterlyser klarhed over varslingsregler og kommunikation med ikke-digitale borgere.
Understreger behovet for kvalificeret rådgivning til patienterne, så de reelt får den hjælp til husleje og helbred, de er berettiget til. De ser det som afgørende, at patienterne kan bevare en tilværelse at vende tilbage til.
Mener det er uhensigtsmæssigt at pålægge psykiatrien administrative opgaver, der ikke har behandlingsmæssigt sigte. De frygter, at rollen som 'kontrollør' af ydelser vil skade tillidsforholdet mellem læge og patient.
Tilslutter sig undtagelsen for beboere i botilbud (§108), men udtrykker bekymring for den øvrige målgruppe. De frygter yderligere marginalisering og tab af bolig ved udskrivelse.
Finder det uhensigtsmæssigt at placere administrative kontrolopgaver i en hårdt presset psykiatri. De mener, at opgaven ligger langt fra det sundhedsfaglige felt og kan skade læge-patient-relationen.
Frygter social skævvridning og armod for patienternes familier, der kan være økonomisk afhængige af ydelsen. De mener, at patienter bør sidestilles med almindelige psykiatriske patienter, ikke arrestanter.
Regionerne ser væsentlige problemer ved, at behandlingsdømte mister ydelser, da de ofte har kortere indlæggelser og skal opretholde en bolig. De påpeger, at patienterne stilles ringere end indsatte i fængsler, der har mulighed for arbejdsdusør.
Dette lovforslag har til formål at harmonisere reglerne for udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, så retspsykiatriske patienter i vid udstrækning ligestilles med indsatte i fængsler og arresthuse. Forslaget er en udmøntning af en politisk aftale indgået den 9. april 2025 som en del af reformen af beskæftigelsesindsatsen.
Den centrale ændring er, at udbetalingen af folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp vil ophøre for borgere, der er idømt en anbringelses- eller behandlingsdom, mens de er indlagt på en retspsykiatrisk afdeling. Målgruppen er specifikt patienter med disse domtyper, da de ofte er indlagt i længere perioder og ikke har udgifter til kost og logi. Patienter dømt til ambulant behandling eller anbragt i varetægtssurrogat er ikke omfattet.
Som erstatning for de stoppede ydelser vil patienterne modtage et skattefrit beløb på 1.725 kr. om måneden (2025-niveau) til personlige fornødenheder. Dette beløb udbetales af behandlingsstedet i henhold til sundhedsloven.
For at undgå, at patienter mister deres bolig under indlæggelsen, får kommunerne mulighed for at yde hjælp til dækning af husleje og lignende udgifter i op til 6 måneder, med mulighed for forlængelse efter en konkret vurdering. Denne mulighed udvides også til at gælde for indsatte i almindelige fængsler.
For pensionister ændres reglerne for dækning af helbredsudgifter. I stedet for det almindelige helbredstillæg, som er afhængigt af indkomst og formue, kan kommunen efter en individuel vurdering dække op til 100 % af patientens egenbetaling til de samme typer helbredsudgifter.
For at systemet kan fungere, indføres der nye administrative procedurer:
Lovforslaget medfører også ændringer i lov om individuel boligstøtte for at præcisere reglerne for, hvornår en bolig anses for helårsbeboelse, samt i lov om børnetilskud, så børn af de omfattede patienter ligestilles med børn af indsatte i kriminalforsorgen.
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026. For patienter, der allerede er indlagt ved lovens ikrafttræden, vil der gælde en overgangsordning med et varsel på 3 måneder, før deres ydelser stoppes.
Høringssvar (23)
Overvejende kritisk
