To nye bekendtgørelser fra Social- og Boligministeriet udmønter L 201 (vedtaget 11. juni 2025) og omdøber merudgiftsydelsen til 'kompensationsydelse' for både børn og unge (barnets lov § 86) og voksne (servicelovens § 100). Bekendtgørelserne indfører et nyt, ensartet og forenklet udmålingssystem med to grupper: gruppe I med et fast standardbeløb på 1.105 kr./md. ved sandsynliggjorte udgifter over 6.660 kr./år, og gruppe II med faktiske dokumenterede udgifter over 24.000 kr./år baseret på en positivliste med 9 udgiftskategorier.
Social- og Boligministeriet har sendt to udkast til nye bekendtgørelser i høring, som implementerer en ny model for økonomisk støtte til borgere med handicap. Den hidtidige merudgiftsydelse omdøbes til kompensationsydelse, og der indføres et nyt, forenklet system til beregning af ydelsen for både børn, unge og voksne. Ændringerne udmønter lovforslag L 201, som blev vedtaget i juni 2025, og træder i kraft den 1. september 2025.
Det nye system opdeler modtagere i to grupper for at forenkle sagsbehandlingen og gøre ydelsen mere forudsigelig:
Gruppe I (Standardbeløb): Borgere, der kan sandsynliggøre årlige kompensationsberettigende udgifter på over 6.660 kr. (gennemsnitligt 555 kr./måned), vil modtage et fast månedligt standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau). Alle typer af udgifter kan medregnes i sandsynliggørelsen, og der kræves ikke fuld dokumentation.
Gruppe II (Faktiske udgifter): Borgere, der kan dokumentere årlige kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (gennemsnitligt 2.000 kr./måned), vil få dækket de faktiske, dokumenterede udgifter. Oven i dette beløb modtager de et fast månedligt standardbeløb på 500 kr. til dækning af mindre, ikke-dokumenterede udgifter.
For borgere i Gruppe II indføres en såkaldt "positivliste", som udtømmende definerer, hvilke udgiftstyper der kan medregnes i beregningsgrundlaget. Listen omfatter blandt andet udgifter til:
For at sikre, at borgere med andre store udgifter ikke stilles dårligere, indeholder listen en "kattelem". Denne giver mulighed for at medtage andre markante udgiftstyper, hvis den enkelte udgiftstype overstiger 15.000 kr. om året.
Som selvstændig socialrådgiver hilser hun de nye regler velkommen men foreslår forenklinger af bilberegninger. Hun er kritisk over for at inkludere handicaprelaterede kurser på positivlisten, da det bør være en offentlig opgave.
Ankestyrelsen foreslår tekniske præciseringer og bemærker manglen på muligheden for naturalhjælp i de nye udkast. De efterspørger tydelighed omkring, hvorvidt gruppe I er begrænset af positivlisten og foreslår præciseringer af skønsmæssige vurderinger.
Kommunen rejser en række praktiske spørgsmål om implementeringen, især vedrørende dokumentationskrav og 12-måneders reglen. De efterspørger præciseringer af, hvordan nye sager skal håndteres, når dokumentation endnu ikke foreligger.
Handicapkonsulenten efterspørger mere præcis terminologi og vejledende lister over normalforbrug. Hun foreslår at kurser fjernes fra listen og at bilberegninger erstattes af faste standardbeløb.
Regionerne bidrager med tekniske rettelser vedrørende specifikke sygdomme og behandlingscentre. De udtrykker bekymring for, at de nye minimumsgrænser kan ramme økonomisk trængte familier og påvirke børns sundhed.
Foreningen anerkender de positive intentioner, men tvivler på om de brede kategorier i positivlisten reelt vil medføre administrativ lettelse. De efterspørger præciseringer vedrørende medicin og kosttilskud i forhold til anden lovgivning.
KL foreslår tydeliggørelse af regler for at sikre den tilsigtede administrative lettelse. De anbefaler udarbejdelse af et nationalt katalog over vejledende gennemsnitsudgifter for at ensarte sagsbehandlingen.
Instituttet er bekymret for om borgerne bliver tilstrækkeligt kompenseret med en udtømmende liste. De mener at udgiftstyperne på positivlisten er upræcise, hvilket kan føre til forskellig praksis i kommunerne.
Foreningen er overvejende negativ og bekymret for, om de forventede administrative lettelser realiseres. De påpeger uklarheder omkring positivlisten og risikoen for, at sårbare borgere kommer i klemme.
SUMH frygter for unge med handicap, hvis liv ikke passer ind i faste modeller. De er særligt bekymrede over, at enkeltstående udgifter kan tvinge unge over i en dokumentationstung model (gruppe II).
De nye regler er nedfældet i to separate bekendtgørelser:
Bekendtgørelserne fastsætter desuden regler for revurdering af sager, udbetaling af enkeltstående udgifter og samspil med andre ydelser. Formålet er at skabe et mere gennemskueligt og administrativt enklere system for både borgere og kommuner.
