SOSU-skolerne bakker fuldt op om ændringerne, herunder flytningen af merit-regler til uddannelsesordningerne. De ser det som en stor fordel, at praktisk erfaring (f.eks. spireordningen) får vægt ved optag.
KL bakker op om den politiske aftale og de faglige udvalgs styrkede rolle. De lægger vægt på, at flytningen af indhold til uddannelsesordningerne kræver bedre digital formidling.
REU støtter den nye model og de udvidede beføjelser til faglige udvalg, især vedrørende merit. De udtrykker dog stærk kritik af det nuværende IT-system til uddannelsesordninger.
DA støtter overordnet den politiske aftale og flytningen af indhold til uddannelsesordningerne, da det giver de faglige udvalg mere manøvrerum. De har dog væsentlige tekniske bemærkninger til IT-understøttelse og terminologi i bekendtgørelsen.
FGU Danmark er positive over for inddragelsen af praktisk erfaring i optagelsessamtalerne. De opfordrer desuden til hurtig udmelding om rammer for forsøg med udvidede adgangsveje fra FGU.
DEG-L anerkender behovet for forenkling og de faglige udvalgs rolle, men advarer mod for hyppige ændringer. De efterlyser større gennemsigtighed omkring de økonomiske konsekvenser ved ændringer i uddannelsesordningerne.
Bekendtgørelsesudkastet afløser BEK nr. 953 af 22. juni 2023 om erhvervsuddannelser og træder i kraft 1. januar 2026. Revisionen omstrukturerer kravene til uddannelsesordningers indhold (§ 4), samler de normative krav om godskrivning i uddannelsesordningen frem for særskilte regler (§§ 44, 64, 67), og tilpasser reglerne om grundforløbsprøver (§§ 31–32).
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om erhvervsuddannelser i høring. Udkastet implementerer en politisk aftale fra 6. maj 2025, som har til formål at styrke erhvervsuddannelserne markant, blandt andet ved at reducere bureaukrati og proceskrav. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
De væsentligste ændringer i udkastet omfatter:
Ny fordeling af indhold: En central ændring er en ny model for, hvordan indholdet i uddannelserne fordeles mellem den juridisk bindende bekendtgørelse og de mere fleksible uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter. Formålet er at give de faglige udvalg større frihed til at tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets behov og samtidig forenkle de centrale regler. Dette berører en lang række paragraffer, herunder regler om godskrivning for voksne (euv), afsluttende prøver, svendeprøver og eux-forløb.
Større vægt på praktisk erfaring: Efter ønske fra ministeren tilføjes et nyt kriterium i § 60, der vedrører optagelsessamtaler for ansøgere, som ikke opfylder de formelle adgangskrav. Fremover skal ansøgerens praktiske erfaring fra eksempelvis fritidsjob indgå i helhedsvurderingen af, om ansøgeren kan optages. Dette skal anerkende og vægte praktiske kompetencer højere.
Afskaffelse af parathedsvurdering (UPV): Bekendtgørelsen formaliserer afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) som adgangskrav. Dette er en konsekvens af en tidligere lovændring, hvor UPV blev erstattet af et karakterkrav om et gennemsnit på mindst 2,0 i dansk og matematik fra 9. eller 10. klasse.
Organisatoriske justeringer: Henvisningen til de regionale råds rolle i det lærepladsopsøgende arbejde fjernes fra § 112, da de ikke længere varetager denne opgave.
Ændringerne skal ses som et led i en større indsats for at modernisere og afbureaukratisere erhvervsuddannelserne. Ved at flytte detaljerede bestemmelser fra lovgivningen til uddannelsesordningerne, som brancherne selv har ansvaret for, bliver det lettere og hurtigere at tilpasse uddannelsernes indhold til den teknologiske udvikling og virksomhedernes behov. Dette skal sikre, at elever og lærlinge uddannes med de mest relevante kompetencer og bliver så dygtige som muligt.
