Bekendtgørelsen fastsætter nye regler om energieffektivisering i den offentlige sektor, herunder bindende krav til energibesparelser, renovering af offentlige bygninger og energieffektivitet ved offentlige indkøb over udbudstærskelværdierne. Den gennemfører dele af EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (2023/1791) og træder i kraft den 11. oktober 2025, hvorved to eksisterende cirkulærer om energieffektivisering i statens institutioner ophæves.
Energistyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om energieffektivisering i det offentlige i høring. Formålet med bekendtgørelsen er at implementere EU's omarbejdede energieffektivitetsdirektiv (EU) 2023/1791 i dansk ret, specifikt direktivets artikel 5-7. Bekendtgørelsen fastsætter regler for energibesparelser og bygningsrenoveringer i den offentlige sektor samt for energieffektivitet ved offentlige indkøb.
Offentlige organer pålægges et årligt mål om at opnå samlede energibesparelser i deres slutforbrug af energi på mindst 1,9 procent sammenlignet med 2021-niveauet, som er opgjort til 31,1 PJ. Energiforbrug fra væbnede styrker og offentlig transport er undtaget fra kravet, men deres opnåede besparelser kan medregnes. Derudover skal offentlige organer årligt udpege bygninger i deres bygningsmasse under energimærke B, svarende til 3 procent af arealet, til renovering op til NZEB (Næsten Energineutral Bygning) senest i 2040. Der er fleksibilitet i udpegningen, herunder mulighed for at udpege bygninger, der ikke er rentable at renovere, samt særlige regler for fredede bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi. Bekendtgørelsen indeholder også bestemmelser for nedrivning og erstatning af bygninger samt krav til lejede bygninger, hvor offentlige organer skal forhandle om renovering til NZEB ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftaler. Offentlige organer skal desuden vurdere anvendelsen af kontrakter om energimæssig ydeevne ved renovering af større bygninger.
Ordregivende myndigheder og enheder skal ved indkøb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder over de gældende udbudstærskelværdier anvende princippet om 'energieffektivitet først'. Dette indebærer krav om at indkøbe produkter fra de to mest energieffektive energiklasser, produkter der opfylder referenceværdier for miljøvenligt design, og dæk i den højeste brændstofeffektivitetsklasse. Ved køb af bygninger skal disse som udgangspunkt svare til mindst NZEB, dog med visse undtagelser. Udbudsmaterialet skal offentliggøre oplysninger om den forventede energieffektivitetsvirkning af kontrakten. Der er undtagelser for militært materiel, offentlig sikkerhed og folkesundhedsmæssige krisesituationer.
Energistyrelsen er ansvarlig for tilsyn med bekendtgørelsen og kan anmode om indberetning af oplysninger til brug for opgørelse af energiforbrug og renoveringer. Energistyrelsens afgørelser kan ikke påklages til Energiklagenævnet eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeren. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 11. oktober 2025 og vil samtidig ophæve Cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020 og Cirkulære nr. 9987 af 1. december 2021 om energieffektivisering i statens institutioner. Bekendtgørelsen er hjemlet i blandt andet Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og Lov om fremme af energibesparelser i bygninger.
