Lovforslaget indfører en selvbestemmelsesordning i servicelovens § 85 a, der giver borgere, som har haft ophold på en § 110-boform, ret til at vælge en bestemt medarbejder fra boformen som leverandør af tidsbegrænset CTI-bostøtte (Critical Time Intervention, max 9 måneder). Kommunen kan kun afvise borgerens leverandørvalg på faglige og ressourcemæssige grunde. Forslaget udmønter en finanslovsaftale for 2025 og træder i kraft 1. januar 2026.
Dette lovforslag har til formål at indføre en selvbestemmelsesordning for borgere, der har haft ophold på en boform efter servicelovens § 110, og som visiteres til tidsbegrænset bostøtte efter servicelovens § 85 a, stk. 1. Formålet er at give disse borgere mulighed for selv at vælge leverandør af bostøtten, specifikt når det drejer sig om støtte efter Critical Time Intervention (CTI)-metoden, inden udskrivning fra boformen.
Lovforslaget foreslår at indsætte nye stykker i servicelovens § 85 a, som giver borgeren ret til at vælge, at støtten skal leveres af en bestemt medarbejder, der er ansat på den boform, hvor borgeren har haft ophold. Denne ret gælder for borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, der har behov for hjælp på grund af særlige sociale problemer og visiteres til den tidsbegrænsede CTI-metode. CTI-metoden er en intensiv, tidsbegrænset (op til 9 måneder) og faseinddelt støttemetode, der fokuserer på at hjælpe borgeren i overgangen til og fastholdelse af egen bolig.
Kommunalbestyrelsen kan kun afslå borgerens valg af bostøtte på baggrund af faglige og ressourcemæssige hensyn hos leverandøren. Dette kan omfatte situationer, hvor boformen ikke kan eller vil levere støtten, eller hvor den valgte medarbejder ikke har de nødvendige kompetencer. Desuden kan borgerens boligs beliggenhed i forhold til leverandøren spille en rolle. Hvis kommunalbestyrelsen ikke imødekommer borgerens ønske, skal dette skriftligt begrundes i afgørelsen, jf. det foreslåede stk. 4 i servicelovens § 85 a.
For at sikre kvalitet og ensartethed i tilbuddet bemyndiges social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om leverandøraftalen mellem kommunalbestyrelsen og den boform, der leverer støtten (§ 85 a, stk. 5). Disse regler forventes at omfatte krav til boformens dokumentation af medarbejdernes kompetencer. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte en national takst for den tidsbegrænsede CTI-bostøtte (§ 85 a, stk. 6), hvilket skal bidrage til økonomisk styring og ensartethed i prissætningen på området.
En væsentlig ændring er, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tidsbegrænset bostøtte og leverandørvalg efter den nye bestemmelse vil kunne påklages til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 166 og reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026 og vil ikke gælde for afgørelser truffet før denne dato.
Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 2,1 mio. kr. i 2026, stigende til 2,5 mio. kr. årligt fra 2028. Disse økonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. For erhvervslivet forventes mindre administrative konsekvenser som følge af de nye leverandøraftaler og dokumentationskrav. For borgerne vurderes lovforslaget at medføre positive administrative konsekvenser i form af øget selvbestemmelse og en klar klagemulighed, hvis deres ønske om leverandørvalg ikke imødekommes.
