Energistyrelsen sender tre bekendtgørelsesudkast i høring, der implementerer dele af EU's energieffektivitetsdirektiv (2023/1791) med frist 11. oktober 2025: (1) en erstatning af energioplysningsbekendtgørelsen med tilføjelse af ny § 20 om effektivitetsplaner, (2) en ny bekendtgørelse om kontraktmæssige rettigheder for slutkunder på varme- og køleområdet og (3) en ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre.
Energistyrelsen har sendt udkast til ændringer af energioplysningsbekendtgørelsen samt to nye bekendtgørelser i høring. Formålet er at implementere dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivitet, som skal være implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025. De nye regler skal sikre en mere effektiv energianvendelse og styrke forbrugerrettighederne på varme- og køleområdet.
Med ændringen indføres et krav om, at operatører af eksisterende private eller kommunale fjernvarme- og fjernkølingssystemer med en samlet varme- eller kuldeproduktion på over 5 MW, der ikke opfylder gældende effektivitetskriterier, skal udarbejde en plan for, hvordan systemerne kan blive effektive. Denne plan skal bidrage til et mere effektivt forbrug af primærenergi, reducere distributionstab og øge andelen af vedvarende energi i varme- og køleforsyningen. Effektivitetskriterierne er defineret i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg. Planen skal godkendes af kommunalbestyrelsen og opdateres hvert femte år, indtil systemet er effektivt.
Denne nye bekendtgørelse pålægger leverandører af opvarmet vand og fjernkøling en række kontraktmæssige forpligtelser over for slutkunder og slutbrugere. Den supplerer den generelle forbrugerlovgivning i Danmark, men finder ikke anvendelse, hvis anden lovgivning giver en bedre retsstilling. Bekendtgørelsen viderefører Forsyningstilsynets administrative praksis for varsling af prisændringer. Varmedistributionsvirksomheder skal fremover meddele husholdningskunder om væsentlige prisstigninger (10% eller mere, og mindst 100 kr. pr. måned) senest 3 måneder før prisstigningens ikrafttræden, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Dette er et strengere krav end direktivets minimum på 1 måned, for at opretholde forbrugernes nuværende beskyttelsesniveau. Øvrige prisjusteringer skal varsles senest 1 måned før ikrafttræden.
Bekendtgørelsen indfører krav om, at industrianlæg (over 8 MW), servicefaciliteter (over 7 MW) og datacentre (over 1 MW) skal udarbejde en cost-benefit-analyse, når de planlægges opført eller skal gennemgå en omfattende renovering. Analysen skal vurdere udnyttelsen af overskudsvarme på og uden for lokaliteten og skal udarbejdes efter en specifik metode beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1. For datacentre gælder det specifikt, at hvis analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen, skal dette ske, med forbehold for godkendelse efter projektbekendtgørelsen og kølebekendtgørelsen. Visse anlæg kan undtages fra kravet, f.eks. anlæg tæt på geologiske lagringslokaliteter (CCUS) eller datacentre, hvor overskudsvarmen allerede udnyttes. Cost-benefit-analysen skal forelægges Energistyrelsen til godkendelse, før der kan indgives ansøgning om projektgodkendelse.
Meget positiv over for initiativet og fokuserer på at sikre, at overskudsvarme fra fjernkøling ligestilles med andre energikilder. Ønsker en markedsbaseret model for afsætning af varmen.
Stærkt positiv over for implementeringen af direktivet, da det kan forløse et stort uudnyttet potentiale for overskudsvarme. Ønsker dog præcisering af dispensationsmulighederne.
Generelt positiv over for styrkelse af forbrugerrettighederne, men ønsker standardiserede skabeloner til kontraktresuméer. Foreslår at varslingsreglerne udvides til at dække alle væsentlige kontraktændringer, ikke kun priser.
Positiv over for potentialet i overskudsvarme, men advarer mod forsinkelser som følge af en sekventiel godkendelsesproces (først CBA, så projektforslag). Efterlyser klarere definitioner af retlige og faktiske dispositioner.
Støtter de overordnede mål om grøn omstilling, men er bekymret for de administrative byrder. Understreger kraftigt, at krav om overskudsvarmeudnyttelse kun skal gælde, hvis der findes en konkret og villig varmeaftager.
Positiv over for den systematiske tilgang til overskudsvarme, men ser udfordringer i snitfladen mellem Energistyrelsen og kommunerne. Efterlyser klarere definitioner af tekniske begreber som 'energitilførsel'.
Blandet holdning med fokus på praktisk koordination. Er bekymret for varmeværkernes svage forhandlingsposition over for store virksomheder ved prissætning af overskudsvarme.
Neutral, men udtrykker bekymring over uklare snitflader i tilsynskompetencen mellem dem og Energistyrelsen. Advarer mod at lade bekendtgørelsen træde i kraft, før den juridiske ramme for tilsynet er fuldt afklaret.
Kritisk over for det øgede administrative ressourcetilførsel hos kommunerne til godkendelse af effektivitetsplaner. Advarer mod flaskehalse i sagsbehandlingen, hvis CBA-analyser og projektforslag ikke kan køre sideløbende.
Kritisk over for krav, der kan kompromittere driftsstabilitet og sikkerhed i eksisterende datacentre. Ønsker at krav om varmeudnyttelse udelukkende gælder nybyggeri og baseres på faktiske kommercielle aftaler fremfor teoretiske analyser.
De erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes generelt som begrænsede. Varmeforsyningsvirksomheder reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger og anses ikke for at være en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv. Ændringen af energioplysningsbekendtgørelsen forventes ikke at medføre byrder for erhvervslivet. Den nye bekendtgørelse om kontraktmæssige rettigheder medfører primært administrative konsekvenser for energileverandørerne, som vurderes at være begrænsede. Den nye cost-benefit-analysebekendtgørelse vil medføre begrænsede negative konsekvenser i form af engangsomkostninger til udarbejdelse af analyser, men en stor del af de berørte anlæg udfører allerede lignende analyser.
