Lovforslaget ændrer lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond (lovbek. nr. 152/2025) på tre centrale punkter: det giver ministeren bemyndigelse til at begrænse ansøgningsantal og blokere aktive bevillingshavere fra nyansøgninger, det åbner for samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere, og det forlænger strategiperioden fra 3 til 4 år. Baggrunden er en 87 pct. stigning i ansøgninger siden 2017, mens kun 15 pct. modtog bevilling i 2024. Loven forventes fremsat oktober 2025 og træder i kraft 1. januar 2026.
Dette lovforslag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet omhandler ændringer til lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Baggrunden for forslaget er en markant stigning i antallet af ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) siden 2017, hvilket har resulteret i en lav succesrate på kun 15% i 2024. Formålet er at optimere fondens ressourceanvendelse, forbedre succesraterne og forenkle administrationen.
Begrænsning af ansøgninger: Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om begrænsning af det antal ansøgninger, en forsker kan indsende, samt at aktive bevillingshavere ikke kan ansøge om nye midler i deres bevillingsperiode. Dette skal mindske antallet af ansøgninger, der ikke imødekommes, og frigøre ressourcer hos både ansøgere og fondens administration. Ændringen vil blive udmøntet i bekendtgørelse om bevillingsfunktionen m.v. under Danmarks Frie Forskningsfond og fondens opslag. Dette er en ændring til § 32, stk. 1, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Justering af karensperiode: Lovforslaget ændrer ordlyden i § 31, stk. 1, nr. 1, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond. Dette giver DFF mulighed for at indføre en karensperiode (op til 2 år) for ansøgere, der indsender enkeltstående ansøgninger af meget lav kvalitet, ikke kun gentagne tilfælde. Dette skal sikre, at fonden kan håndtere ansøgninger, der kvalitetsmæssigt ligger langt fra at kunne komme i betragtning.
Samfinansiering med andre bevillingsgivere: DFF får mulighed for at udmønte tilskud til politisk fastsatte temaer eller virkemidler i samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere. Dette udvider fondens samarbejdsmuligheder og bringer den på linje med Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond. Det er en forudsætning, at samfinansiering med private interesser ikke må påvirke forskningen i kommerciel retning. Dette indebærer ændringer til § 14 og § 29 i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Forlængelse af strategiperiode: DFF's strategiperiode forlænges fra tre til fire år. Dette skal understøtte en mere effektiv realisering af fondens målsætninger og frigøre ressourcer i bestyrelsen og sekretariatet til at arbejde med den aktuelle strategi frem for hyppig revision. Dette er en ændring til § 20, stk. 1, i lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet eller borgerne. Der forventes derimod begrænsede positive implementeringskonsekvenser for det offentlige i form af færre ansøgninger og et længere interval mellem strategiudformning. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2026 og gælder ikke for Færøerne eller Grønland.
