DANVA roser udkastet som et godt og gennemarbejdet dokument og kvitterer for det konstruktive samarbejde. Foreningen har dog en lang række konkrete, tekniske og redaktionelle korrektioner, og ønsker navnlig at taksttal og rentesatser fremgår af takstbladet frem for betalingsvedtægten. Derudover efterspørges en evaluering af kontrolbekendtgørelsen, når de kommende ændringer af den økonomiske regulering er trådt i kraft.
Bryggeriforeningen anerkender intentionen om styrket gennemsigtighed og kommunal kontrol, og ønsker at bidrage til en balanceret og erhvervsvenlig implementering. Foreningen rejser fem specifikke bekymringer vedrørende forudsigelighed for erhvervslivet, klarhed om særbidrag, administrativ ensartethed, gennemsigtighed for erhvervskunder og fleksibilitet i kontantprincippet.
Datatilsynet har ikke læst det fremsendte høringsmateriale, da høringen ikke ses at omhandle databeskyttelsesretlige forhold, og høringen ikke var stilet direkte til tilsynet. Datatilsynet gentager sin henstilling om, at ministerier kun høre dem, når der er relevante databeskyttelsesforhold, og anmoder om en ny henvendelse hvis styrelsen ønsker en reel udtalelse.
Dataetisk Råd har valgt ikke at udarbejde et egentligt høringssvar, da høringen ikke ses at indebære dataetiske spørgsmål inden for rådets kommissorium. Rådet benytter dog lejligheden til generelt at anbefale, at ministerier udarbejder dataetiske konsekvensanalyser af lovforslag.
Danske Vandværker har indsendt et høringssvar via vedhæftet PDF, men indholdet af selve høringssvaret er ikke inkluderet i det fremsendte materiale. Det er alene bekræftet, at svaret er indsendt inden fristen den 19. august 2025.
Bæredygtigt Landbrug er kritiske, men deres bemærkninger retter sig primært mod det bagvedliggende afgiftssystem frem for vejledningen selv. De argumenterer for, at manglende afgifter på urenset spildevand og overløb skaber forkerte incitamenter og underminerer miljølovgivningen og forureneren-betaler-princippet. De efterspørger grundlæggende reformer af afgiftssystemet, skærpede overvågningskrav og uafhængig prøvetagning.
Vejledningen fra Energistyrelsen præciserer reglerne om kommunal kontrol med spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter, variable og faste vandafledningsbidrag i henhold til bekendtgørelse nr. 1538 af 6. december 2024 og 2024-lovændringen (lov nr. 668 af 11. juni 2024). Formålet er at forklare de nye regler og understøtte enkle og ensartede sagsgange mellem spildevandsforsyningsselskaber og kommunalbestyrelser ved legalitetskontrol af takster og bidrag.
Denne vejledning fra Energistyrelsen uddyber reglerne for kommunalbestyrelsernes myndighedsopgaver i forhold til spildevandsforsyningsselskabers betalingsvedtægter og årlige variable og faste vandafledningsbidrag. Baggrunden er en lovændring fra 2024, der styrker det økonomiske tilsyn og takstkontrol i vandsektoren, med det formål at fremme enklere og ensartede sagsgange mellem spildevandsforsyningsselskaber og kommuner, samt at øge forbrugerbeskyttelsen.
Vejledningen fokuserer særligt på 'hvile i sig selv'-princippet, som fastlægger, at et spildevandsforsyningsselskabs indtægter ikke må overstige selskabets udgifter for almindelige forsyningsaktiviteter over en årrække, typisk 3-5 år. Fra 1. januar 2025 skal selskaber anvende et kontantprincip til at opgøre overholdelsen af dette balancekrav. Dette betyder, at indtægter og udgifter indregnes, når likviditetsforskydningen sker, og at investeringsudgifter medregnes i det år, de betales, frem for at blive afskrevet. Princippet skal sikre, at selskaber ikke opbygger unødigt stor likviditet, medmindre den er øremærket til konkrete, planlagte investeringer eller udgør en rimelig driftskapital.
Kommunalbestyrelserne varetager en række myndighedsopgaver, herunder godkendelse og tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes betalingsvedtægter og vandafledningsbidrag. En betalingsvedtægt skal indeholde vilkår om forbrugernes ret til afledning, opgørelse af bidrag, samt eventuelle renter og gebyrer. Nye betalingsvedtægter og større ændringer skal godkendes af kommunalbestyrelsen, mens mindre ændringer kan anmeldes. Kommunalbestyrelsen skal foretage en legalitetskontrol for at sikre overholdelse af relevante love og bekendtgørelser, herunder spildevandsbetalingsloven og miljøbeskyttelsesloven.
For variable og faste vandafledningsbidrag skal selskaberne fastsætte takster mindst én gang årligt. Disse takster skal også godkendes eller anmeldes til kommunalbestyrelsen, afhængigt af ændringernes omfang. Kommunalbestyrelsen skal her påse, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med 'hvile i sig selv'-princippet og andre betalingsregler. Hvis et selskab afventer godkendelse, kan det midlertidigt opkræve bidrag baseret på tidligere takster eller de indsendte forslag, med krav om oplysning til forbrugerne og efterfølgende udligning.
Vejledningen præciserer reglerne for spildevandsforsyningsselskabers opkrævning af renter og gebyrer, som skal fremgå af en godkendt betalingsvedtægt og ikke må overstige satserne i renteloven. Der skal desuden være parallelitet i forrentning af krav mellem selskab og forbruger. Kommunalbestyrelsen kan påbyde selskaber at indsende nødvendige oplysninger og skal sende meddelelser til Vandsektortilsynet ved visse afgørelser, især ved afslag på godkendelse af bidrag baseret på ulovlige udgifter. Kommunalbestyrelsen fører generelt tilsyn med, at selskaberne overholder bekendtgørelsens regler, herunder at de har en godkendt betalingsvedtægt og årligt fastsætter takster.
Spildevandsforsyningsselskaber har klageadgang til Energiklagenævnet for visse afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen, dog med visse undtagelser fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren. Forbrugere kan eventuelt klage til Forbrugerklagenævnet. Vejledningen beskriver også strafansvar for overtrædelse af pligter i spildevandsbetalingsloven og bekendtgørelsen, herunder manglende udarbejdelse af betalingsvedtægt, manglende indsendelse af takster til godkendelse og undladelse af at efterkomme påbud.
Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2015, men visse minimumskrav til betalingsvedtægters indhold træder først i kraft 1. januar 2027. Reglerne finder anvendelse på anmodninger om godkendelse modtaget efter 1. januar 2025, mens ældre anmodninger behandles efter de hidtil gældende regler.
